Hvis jordens ressourcer var en abonnementsordning, ville der fra i dag ikke længere løbe vand fra hanen eller være laks i køledisken før januar næste år.
Vores abonnement på ressourcer er ganske enkelt brugt op for i år.
Fra i dag og året ud vil vi altså bruge flere ressourcer i form af blandt andet fisk, vand og fossile brændstoffer, end jorden naturligt kan nå at genskabe inden nytår.
Det betyder også, at vi i princippet skal bruge 1.7 jordkloder for at dække den efterspørgsel, der lige nu er på ressourcer verden over.
Dagen bliver med andre ord også kaldt for ’Earth Overshoot Day’.

DET BETYDER EARTH OVERSHOOT DAY
Datoen for Earth Overshoot Day markerer, hvornår menneskenes efterspørgsel på naturens ressourcer (også kaldet det økologiske fodaftryk) overstiger, hvad jorden kan nå at genskabe samme år (også kaldet biokapacitet).
Regnestykket for Earth Overshoot Day er utrolig kompliceret. Det meste af dataene kommer fra FN’s opgørelse over jordens ressourcer og forbrug.
Men tallene er ofte forsinket med fire år, fordi det er svært at indhente data for verdens biokapacitet i forhold til skovområder, vandressourcer, fiskeri og lignende.
Derfor er regnestykket for Earth Overshoot Day hvert år et estimat fra Global Footprint Network.
Kilde: Global Footprint Network
Det er kun gået den forkerte vej på nær ét enkelt år
Med årets markering af Earth Overshoot Day er vi tilbage til samme dato som i 2019, der er den hidtil tidligste dato i historien for, hvornår vi har opbrugt jordens ressourcer før tid.
Tilbage i 1970, hvor optællingen startede, var skæringsdatoen den 29. december.
Siden er datoen kun gået i én retning i kalenderen – og det er frem.
Sidste år var dog en undtagelse. Eftersom coronapandemien påvirkede produktionen samt fly- og biltrafik verden over, faldt datoen for Earth Overshoot Day 2020 hele tre uger senere og landede i stedet den 22. august.
Siden 1970 er jordens befolkning også mere end fordoblet. Dengang levede der 3,7 milliarder mennesker på jorden, mens vi i dag er 7,8 milliarder på planeten.

ØKOLOGISK FODAFTRYK OG BIOKAPACITET SKAL VÆRE I BALANCE
’Biokapacitet’ betyder den biologiske kapacitet, der er et økosystems evne til at producere biologiske materialer som for eksempel planter til fødevare og materialer og til at absorbere CO2 fra atmosfæren.
Når det økologiske fodaftryk overstiger biokapaciteten og naturens reproduktion af ressourcer, ender det i et overforbrug, som tilfældet også er i år, hvor vi har brugt 74 procent flere ressourcer, end jorden kan nå at gendanne samme år.
Hvis tendensen fortsætter i fremtiden, vil jorden komme i ressourcemangel, som vil skabe store problemer for udsatte områder i verden, mens det vil blive dyrere at for eksempel importere mad i Danmark.
Kilde: Global Footprint Network og Verdensnaturfonden
Vi skal bruge 4,3 jordkloder, hvis alle skulle leve som i Danmark
Lande verden over har forskellige økologiske fodaftryk, og Danmark ligger højt på listen over nationer med det største forbrug af ressourcer.
Faktisk er vi nummer 14 på listen af lande i verden, der har det største ressourceforbrug, når vi sammenligner med verdens biokapacitet.
Det betyder, at danskerne forbruger langt mere, end hvad vores land på 43.069 kvadratkilometer land kan nå at producere naturligt.
I Danmark ramte vi skæringsdatoen for at have opbrugt landets ressourcer allerede den 26. marts i år, hvis vi ser på verdens gennemsnitlige biokapacitet per indbygger på kloden.
Ifølge beregningerne fra Global Footprint Network skal vi bruge hele 4,3 jordkloder, hvis alle personer i verden skulle leve med det samme ressourceforbrug som i Danmark.
Selvom Danmark tidligere har ligget som nummer ni på listen over lande, der har brugt flest ressourcer, er det ikke ensbetydende med, at Danmark har skåret ned for sit forbrug. Tværtimod. Listen viser, at flere lande har overhalet Danmark ved at bruge endnu flere ressourcer end os.
Øverst i puljen af lande, der har et højt overforbrug af verdens ressourcer, ligger Qatar, der ramte skæringsdatoen allerede 9. februar, mens Indonesien først har opbrugt deres ressourcer den 18. december i år.
Hvis vi alle skulle leve ligesom i Qatar, skulle vi bruge hele ni jordkloder til at dække verdens ressourceforbrug.
‘Menneskeheden skal snart træffe nogle store beslutninger’
Hvis datoen for Earth Overshoot Day fortsætter med at komme tidligere for hvert år, der går, er der to til at betale prisen. Naturen og forbrugeren.
Det fortæller Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i Verdensnaturfonden, WWF, i Danmark.
- Naturen er ikke en absolut ressource. Man kan godt gå i nul.
For når ressourcerne bliver knappe, stiger priserne.
- Det kan du allerede i dag se i forhold til priserne på vanilje. Prisen på vanilje er i dag nogenlunde den samme som prisen på sølv, fordi de steder, hvor vanilje bliver dyrket, er under pres, siger Bo Øksnebjerg.
Derudover vil der opstå fødevareknaphed flere steder i verden, hvor de fattige vil blive hårdt ramt, hvis tendensen fortsætter, fortæller han.
- Der kommer nogle store beslutninger, som menneskeheden skal tage inden for de næste år. Hvis vi ikke snart laver de reduktioner, vi har lovet hinanden ligesom ved Paris-aftalen, får vi problemer, siger Bo Øksnebjerg.
Generalsekretæren kalder dog sig selv for en forsigtig optimist, selvom fremtiden for jordklodens ressourcer ser en smule dyster ud.
- Det positive ved denne situation er, at politikerne og virksomhederne ikke kan lide at se stigende råvarepriser. Det er bad for business. Derfor er der også en stigende interesse for at beskytte det naturlige miljø, fortæller han.
Desuden kan man også gøre meget selv som forbruger, hvis vi skal skabe en bedre balance i forhold til jordens ressourcer.
- Det handler om at tænke sig om og bruge ressourcerne klogt. Det er ikke sådan, at vi skal stoppe med at forbruge og gå tilbage til stenalderen, men vi skal forbruge i balance med naturen. Du kan for eksempel få repareret dit fjernsyn i stedet for at smide det ud, købe bæredygtige fisk og sørge for at sende dit tøj til genbrug, lyder det fra Bo Øksnebjerg.
Credit
Tekst og research: Julie Würtz
Animation og grafik: Mathis Birkeholm Duus
Redaktør: Lasse From
Kilder: Global Footprint Network og
WWF Verdensnaturfonden