• 27. okt. 2018
Scroll for at læse


I 2050 er der 9,8 milliarder mennesker på kloden, lyder et skøn fra FN. Hvad skal de spise? Med så mange mennesker, skal vi producere 60 procent mere mad, end vi gør i dag.

Det bliver en af de helt store udfordringer i fremtiden, hvordan vi skaffer fødevarer til så mange mennesker. Og hvordan vi bruger klodens ressourcer, så der ikke bliver hungersnød og udbredt fejlernæring.

Her er fem eksempler på fødevarer og fødevareteknologier, som kan være en del af løsningen, og som vi kommer til at møde i fremtiden.


Krumme agurker, æbler med pletter og knortede gulerødder. Hvert år bliver 33.000 ton frugt og grønt frasorteret, fordi det er grimt, viser nogle af de seneste tal, der er fra en rapport Nordisk Ministerråd.

Det er spild af ressourcer. Så stop med at rynke på næsen og væn dig til at spise de grimme planter.


Du kan printe skulpturer og mad med dit helt eget design, smag og farver.

Men 3D printet mad, der jo laves af en slags dej, pulver og materialer, man kommer i printeren, kan også være bedre ernæringsmæssigt og erstatte frugt og grønt i egne af verden, hvor man ikke har råd eller adgang til dem til dem.

Men - det er stadig en ny teknologi, og der er langt igen.


Cirka 90 procent af verdens fiskebestand er truet.

Svaret på de truede fiskearter og fiskeri, der ikke er bæredygtigt, kan være fiskefileter, der er dyrket i laboratorier. Nasa gør det allerede.

Nasa har allerede dyrket guldfisk-muskler. Og der er allerede plantebaserede efterligninger af kød i butikkerne, men indtil nu har der ikke været teknologi og ingredienser til at fremstille fiskene.

Men nu er plantefiskene på vej ud i butikkerne.


Alger er da noget, som flyder rundt på havoverfladen? Ja, men det er også noget, du kan komme på tallerkenen.

Der er masser af dem derude, og de kan endda dyrkes på landjorden i en slags akvarier. Så det er bare med at udnytte algerne, for de er både sunde og nærende.

Der er endda nogle, som smager af bacon.


Ved du, hvor mange slags ris, der findes? Svaret er 136.000 varianter, og de ligger allesammen i en genbank på Fillipinerne.

Ris er en del den daglige kost for halvdelen af jordens befolkning. Og der er god grund til at sætte risene i en bank, så der kan forskes i dem. For klimaforandringer kan give dem et mindre indhold af for eksempel proteiner og vitaminer.