Rettelse: Tidligere frem gik af denne artikel, at to bygder var blevet ødelagt under en tsunami i 2017. Det var imidlertid 'kun' bygden Nuugaatsiaq, som blev voldsomt ramt, mens Illorsuit oplevede minimale skader.

Vandet i den kæmpestore bølge er iskoldt. Lynhurtigt skyller den ind over land og oversvømmer på et splitsekund de intetanende indbyggere i en bygd tæt ved Grønlands hovedstad, Nuuk.

En tsunami kan være katastrofal nok i sig selv, men når flodbølgen tilmed rejser gennem den isfyldte Godthåbsfjord, gør den bidende kulde vandmasserne potentielt mere dødbringende.

En grå Seahawk-helikopter skærer gennem luften over fjorden. Rotorbladene summer kraftfuldt, og over radioen skratter det ind med meldinger fra de to gummibåde, der er i gang med at finkæmme kystens klipper.

Med i indsatsen er både jægerkorps, frømænd, beredskabsstyrelse og skibe fra Arktisk Kommando.

De er i fuld gang med en storstilet redningsaktion. For 21 personer mangler stadig at blive fundet ude i landskabet.

På denne dag i november er aktionen en del af en træningsøvelse, hvor blandt andet et fiktivt bryllup er blevet ofre for den pludselige flodbølge. Men scenarierne udspringer desværre af bitre erfaringer fra virkeligheden.

I 2017 brækkede et kilometerstort stykke af et fjeld i Karrat Fjorden i Grønland.

Dele af fjeldet og enorme mængder af jord styrtede i vandet og skabte en bølge, der rejste sig i svimlende 90 meters højde.

Med 200 kilometer i timen kom bølgen brusende, og da den syv minutter senere fik kontakt med landjorden, rev den frådende strøm en bygd op med roden.

Huse, både og hunde blev skyllet væk af den kraftige bølge, og ulykken kostede fire mennesker livet.

På kort tid blev bygden Nuugaatsiaq forvandlet fra hverdag til et hav af vragdele, som lå spredt mellem isflagerne i den halvfrosne fjord.

Grønland er kendt for en bjergtagende natur, men øen er også et af de mest barske steder i verden.

Temperaturerne er de fleste steder under frysepunktet store dele af året. Den koldeste temperatur, man nogensinde har målt, var næsten 70 minusgrader.

Under en tsunami vil der gå kort tid, før kulden gør det umuligt for de nødstedte at overleve. Især, hvis de ender i det iskolde vand.

Samtidig er der flere måneder om året, hvor der stort set er mørkt hele døgnet. Særligt mod nord. Derfor kan det være en meget svær opgave for redningsmandskab at finde folk i nød.

Det store fjeld kollapsede pludseligt, og ingen vidste noget, før vandet skyllede ind over land.

Det er dog ikke uvant, at flodbølger rammer Grønland. Landets enorme isfjelde kælver ofte og kaster store isstykker af sig, som også kan skabe bølgerne.

Alligevel var begivenhederne i 2017 særligt voldsomme.

Patrik Schmidt sidder ombord på det danske skib Vædderen. Det er en lørdag i juni 2017.

Besætningen er samlet, og roen har endelig sænket sig efter en lang uge med forskellige redningsopgaver i de arktiske farvande omkring det nordlige Grønland.

Pludselig skærer beskeden om tsunamien gennem den gode stemning, og efter grønlandske standarder er de tæt på ulykkesstedet. Så Vædderen sætter med det samme kursen sydpå for at hjælpe.

23 timer senere når de frem til bygden, som flodbølgen har splittet ad. Mellem fjordens karakteristiske isklumper ligger der hele huse, splintrede både og fiskegrej.

Folks hjem, ejendele og levebrød ligger hulter til bulter i det kolde vand.

- Man kan ikke forberede sig på at skulle evakuere mere end 100 mennesker, som lige har mistet alt, hvad de ejer og frygter for deres familie og nære venner. Det er en voldsom situation at være vidne til, da vi modtager de evakuerede ude på skibet.

Sådan beskriver Patrik Schmidt den virkelighed, der mødte ham i Karrat Fjorden et døgn efter tsunamien.

Alligevel formår han og resten af besætningen at bevare roen og være professionelle.

Størstedelen af de nødstedte indbyggere fra de to bygder blev sikkert evakueret, og selvom fire mennesker mistede livet, kunne situationen have set endnu værre ud.

Det vurderer Jakob D. Rousøe, som i dag er skibschef på Vædderen.

Han modtog som én af de første nyheden om, hvad der var sket og hjalp fra en base i Grønland med at koordinere redningsaktionen sammen med grønlandske myndigheder.

- Vi var ikke klar i 2017. På det tidspunkt var vores beredskab slet ikke på plads, og vi var reelt ikke gearet til opgaven. Vi klarede udfordringen ret godt, men vi var også meget heldige med flere ting. Vejret artede sig og gav nul problemer – og så skete jordskredet i sommermånederne, hvilket gjorde, at der var lyst stort set hele døgnet, fortæller han.

Under andre omstændigheder havde konsekvenserne af jordskredet og den efterfølgende tsunami potentielt været langt større.

Derfor er det nødvendigt at forberede sig intensivt, så man er bedre klædt på, hvis det skulle ske igen, understreger skibschefen.

Siden ulykken i 2017 har forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) undersøgt risikoen for, at et lignende fjeldskred kan ske igen.

GEUS har lavet en række rapporter, som udpeger særligt udsatte fjeld.

I den seneste rapport fremhæves 18 steder, hvor risikoen for fjeldskred og tsunami i høj grad udgør en trussel mod beboede områder.

Det er ikke til at sige, om et nyt stykke fjeld river sig løs i morgen og sender en bølge i retning af én eller flere bygder, eller om det først sker om mange år.

Der spekuleres i, om de stigende temperaturer i Arktis kan øge risikoen for store fjeldskred, men på nuværende tidspunkt er det kun en teori.

Helt sikkert er dog én ting: Det kommer til at ske igen.

På nogle store sten ved bredden af fjorden står en lille gruppe stivfrosne mennesker og vifter med et neongult stykke stof og et ildrødt nødblus.

De fem statister spiller rollerne som nødstedte sejlere. Det er dem, som dagens redningsmandskab har brugt flere timer på at lede efter.

Tæt på solnedgang lykkedes det dem endelig at få helikopterens opmærksomhed, og de bliver hurtigt fløjet til skibets lille hospital, hvor de skal tilses af læger.

Tsunamiøvelsen er den største øvelse, Forsvaret har lavet i Grønland i mange år.

Når så mange mennesker sendes afsted fra Danmark, giver det dem en mulighed for at prøve kræfter med den barske natur, det omskiftelige vejr og de udfordringer, som kan opstå, når en naturkatastrofe rammer i Arktis.

Naturens kræfter er så voldsomme og utilregnelige, at man aldrig kan forberede sig hundrede procent.

Men alligevel er skibschef Jakob D. Rousøe positiv.

- Vi har lært utroligt meget siden 2017. Vi har trænet helt konkret og kan med øvelser som denne forberede os bedst muligt. Næste gang er vi langt bedre forberedt, siger han.

Samtidigt betyder forskernes kortlægning af risikozoner, at redningsholdene ved, hvor de især skal være opmærksomme, hvis Grønlands billedskønne natur igen viser sig fra sin destruktive side.

Credit


Udgivet 5. december 2021

Research og reportage: Lasse Winther og Frederik Svaneborg


Tekst: Simon Andersen Nielsen


Grafik og animation: Ingeborg Munk Toft og Julia Christensen


Foto: Steffen Fog, Lasse Winther og Frederik Svaneborg


Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen


Redaktør: Lasse From