Hvis du er en smule træt og nedtrykt i december, kan det først og fremmest hænge sammen med, at du reagerer på de mørke årstider.

Forskere ved ikke med sikkerhed, hvorfor vinteren kan påvirke vores humør, men man mener, det hænger sammen med hormonet melatoin og signalstoffet serotonin.

- På de her områder er der varierende resultater, og derfor er det svært for os at konkludere noget med sikkerhed. Men det er svært at forestille sig andet, end at vi alle sammen på en eller anden måde bliver påvirket af lyset, siger ekstern lektor på Københavns Universitet Ida Hageman. Hun forsker blandt andet i årsager til vinterdepression.
Når mørket falder på, udskiller din hjerne melatonin, som gør dig træt og døsig. Det er kroppens måde at sige til dig på, at nu skal du sove.

For mange mennesker er julen en stressende og kommerciel tid.

Og selvom det kan være godt for ens trivsel at spendere nogle dage sammen med familien, gælder det ofte kun, hvis du har gode familierelationer.

Det forklarer Tanja Kirkegaard, der er psykolog og stressforsker ved Aarhus Universitet:

- Hvis du har en konfliktfyldt familie, så kommer det meget mere til udtryk, fordi du bliver tvunget ind i en sammenhæng, du normalt ville vælge fra. Undersøgelser viser, at mange trives bedre efter julen end under julen, siger hun.

Derudover kan det for mange være stressende, at kravene til hverdagen stiger i december. Det gælder både for arrangementer og indkøb af mad og gaver.

- Du kan komme til at øge dine egne forventninger og krav til, at du skal hygge og have det sjovt. Men det kan skabe en frustration, når du bliver mødt af realismen, siger Tanja Kirkegaard.

- Så det handler om at være opmærksom på sine forventninger til sig selv. Og man skal passe på med, at det hele ikke ender i bør-opgaver, hvor du ser sociale, positive ting, som noget, du skal nå på lige fod med andre pligter i hverdagen. Gør hellere op med dig selv, hvad der er vigtigt for netop dig, fortsætter Tanja Kirkegaard.

Er du en af dem, der er med i legen Whamageddon, hvor du skal undgå at høre sangen Last Christmas af Wham i hele december? Så snart du hører sangen, er du ude af konkurrencen.
Hvis du har fået nok af Last Christmas eller andre julesange, kan det hænge sammen med den psykologiske effekt, der hedder mere-exposure effect, forklarer Peter Vuust, der er komponist og hjerneforsker ved Aarhus Universitet/ Jysk Musikkonservatorium:

- Den går ud på, at jo flere gange vi hører noget, desto bedre bliver det. Men på et tidspunkt topper det og går den anden vej. Når du bliver opmærksom på, at du har hørt det mange gange, så begynder du at tage afstand fra det.

Og lige netop Wham med Last Christmas er bygget op over en simpel akkordgang, der konstant gentages. Ifølge Peter Vuust gør det, at sangen bliver nem og tryg at lytte til.

Last Christmas har til gengæld meget komplekse toner, og det er netop blandingen af det komplekse og det simple, der gør, at mange af dine bekendte gider høre sangen år efter år, mens du prøver at undgå den.

Hvis du ikke kan snuppe julesange, kan det også have noget at gøre med, hvilken gruppe du identificerer dig med, forklarer Peter Vuust:

- Undersøgelser viser, at musik er en meget vigtig måde at udtrykke personlighed på. Og det har ikke noget som helst at gøre med, hvor musikalske vi er. Du kan godt være fuldstændig umusikalsk, men alligevel høre noget kompleks musik, fordi du føler, du hører til en bestemt gruppe.

Derfor vil nogle hellere høre kompleks musik fremfor nogle af de mere simple julehits, der kører i radioen.

- Men heldigvis findes der julemusik for næsten enhver smag, siger Peter Vuust.

Hvis du er nysgerrig på, hvorfor nogle elsker julen, kan du læse artiklen her.