Før corona klarede vi kolera, kopper og sars: Sådan overvinder vi en epidemi

Ved at se på, hvordan andre epidemier sluttede, kan vi spå om covid-19’s fremtid.

Før corona klarede vi kolera, kopper og sars: Sådan overvinder vi en epidemi

Ved at se på, hvordan andre epidemier sluttede, kan vi spå om covid-19’s fremtid.

Scroll for at læse

Vi stormer alle sammen ud på gaden, krammer med fremmede og bryder ud i fællessang. Øllene åbnes, og vi fester til den lyse morgen.

Vaccinen kom, alle har fået den. Vi vandt over covid-19!

Er det cirka sådan, du forestiller dig, at corona-krisen slutter?

Eller ser du mere for dig, at krisen langsomt ebber ud, efterhånden som flere og flere opbygger naturlig immunitet, måske samtidig med at covid-19 virusset muterer til en mindre farlig version?

Fremtiden kender ingen, men mange har sikkert tænkt på, hvordan det bliver den dag, hvor vi lægger corona-krisen bag os.

I et forsøg på at spå om, hvordan det kan komme til at ske, kommer pandemiforsker Lone Simonsen fra Roskilde Universitet sammen med DR Viden her med et tilbageblik på, hvordan og hvorfor nogle af fortidens store pandemier endte.

Kan det give os en bedre idé om, hvordan corona-krisen vil slutte?

1810: Kopper

Indtil starten af 1800-tallet var koppe-epidemier almindelige i Danmark og resten af Europa.

Ofte gik det ud over børn, der blev meget syge og fik de karakteristiske betændte blærer over hele kroppen. Dødeligheden af kopper kunne være op til 50 procent.


Men i 1790’erne begyndte et systematisk forsøg i England, hvor børn blev udsat for ko-kopper. Det vidste sig, at børnene udviklede immunitet - også over for de kopper, der kunne ramme mennesker.
Den første vaccine i verden var dermed opfundet.


I 1810 blev vaccinen tilbudt gratis i Danmark, og snart blev sygdommen en sjældenhed herhjemme.


Globalt blev der i 1900-tallet gjort en enorm indsats for at vaccinere - også i de fattige og fjerne egne.


I 1980 kunne WHO derfor erklære, at videnskaben havde sejret: Kopper var nu udryddet i hele verden.


- Det er et lysende eksempel på en alvorlig sygdom, som er blevet stoppet med vaccine. Det var en enorm sejr for menneskeheden, siger Lone Simonsen.


Men selv om vi har udryddet kopper, findes der stadig koppe-virus i laboratorier i USA og Rusland.

Samtidig vaccinerer man ikke længere børn mod sygdommen.


- Kopper har potentiale til at komme igen, efterhånden som flokimmuniteten forsvinder. Derfor har et land som USA faktisk vaccinationer liggende på lager til hele befolkningen, fortæller Lone Simonsen.

1853: Kolera

Gennem stort set hele verdenshistorien har bakterier været skyld i utallige epidemier og pandemier.

Byldepest og kolera er begge sygdomme, der skyldes bakterier, og de har kostet millioner af liv.


- Sidste gang, der var en landsdækkende koleraepidemi i Danmark, var i 1853. Det slog faktisk tre procent af Danmarks befolkning ihjel det år, fortæller Lone Simonsen.


Det gik især hårdt ud over København.


Dengang så byen noget anderledes ud. Kloakkerne var ikke tætte, drikkevandet var beskidt, og de fattige levede under kummerlige forhold.


Og selv om man ikke helt forstod, hvad det betød for epidemien, kunne lægerne konstatere en sammenhæng mellem dårlig hygiejne og kolera.


Kolera-epidemien i 1853 blev derfor startskuddet til store forbedringer af hygiejnen: Bedre kloaker, renere drikkevand samt bedre levevilkår og forhøjet personlig hygiejne kom i fokus.


Det var forandringer, der betød, at kolera blev sjældnere efter 1853.
- Faktisk er sygdommen helt forsvundet fra vores del af verden, og det tilskrives simpelthen bedre hygiejne, fortæller Lone Simonsen.

Næsten samme historie kan fortælles om pest. Det findes ikke i vores del af verden længere, fordi vores hygiejne er høj.


Men pest og kolera er ikke forsvundet helt fra Jordens overflade. I fattigere dele af verden, hvor rindende vand ikke er en selvfølge, starter sygdommene jævnligt lokale epidemier.


Det anslås, at op til 3000 mennesker om året stadig dør på verdensplan af pest. Ligeledes dør nogle tusinde hvert år af kolera.

1918: Den Spanske Syge

I løbet af sommeren 1918 blev det klart, at den spanske syge var nået til Danmark. Tusindvis blev influenzasyge, og snart begyndte unge og ellers raske mennesker at dø.

Inden pandemien var ovre, var 15.000 danskere døde. Man anslår, at én til to procent af verdens befolkning døde på grund af Den Spanske Syge.


Sygdommen skyldes et influenzavirus.

Frosvandt det i 1919?

- Nej, men fra 1918 opbyggede vi langsomt flokimmunitet, som var med til at bremse virus, fortæller Lone Simonsen.


Flokimmuniteten opstod, fordi mange havde været smittet. Nu kunne de ikke længere blive smittet og smitte videre.


- Vi regner med, at de fleste havde en eller anden form for immunitet efter to til fem år.


Derudover peger Lone Simonsen på, at influenza-virusset kan have muteret i årene efter 1918.


- Men det ved vi ikke med sikkerhed, fordi vi ikke har prøver af de virus, der cirkulerede i 1920’erne. Men ofte ser man, at et virus med tiden muterer og bliver mindre dødeligt, forklarer hun.


Den Spanske Syge forsvandt altså ikke over natten, men efterhånden som vi opbyggede immunitet, ebbede den ud og blev til en mindre dødelig sæsoninfluenza, som cirkulerede hver vinter i flere årtier efter Den Spanske Syge.

1981: HIV og AIDS

I løbet af 1970’erne spreder et dødelig virus sig epidemisk på det afrikanske kontinent.

Men først da den for alvor når USA og Europa i starten af 1980’erne, indser verdenssamfundet, hvad der er på spil.

I 1983 lykkes det forskere at isolere det virus, der giver sygdommen.

Det viser sig, at hiv-virus ødelægger immunforsvaret i løbet af få år, hvorefter den smittede får aids og typisk dør af banale infektioner, immunforsvaret normalt let kunne bekæmpe.

Sygdommen kan overføres, hvis man har ubeskyttet sex. Så i løbet af 1980’erne sætter store kampagner fokus på, at man skal huske kondomet.

- Der sker en adfærdsændring blandt mange mennesker, som betyder, at smittetallet falder. Og så bliver der også opbygget et testsystem, så man kan finde og behandle dem, der er smittet, fortæller Lone Simonsen.

Initiativerne bremser sygdommen, især i rigere lande som Danmark.

Men det er først i 1996, at aids-krisen for alvor bliver afblæst i Danmark. For her kommer der en ekstremt god behandling, der kan forhindre HIV i at udvikle sig til aids.

- Der kommer en fantastisk medicinsk cocktail, som betyder, at hiv er noget, man ikke behøver at dø af. Vi kan stadig ikke helbrede sygdommen, men man kan leve et normalt liv, hvis man får medicin, fortæller Lone Simonsen.


I Danmark er hiv derfor ikke længere noget, der koster liv.

Men i fattigere dele af verden er der stadig mennesker, der ikke har adgang til god sundhedsinformation og medicin. Derfor er hiv og aids den dag i dag et stort sundhedsproblem globalt.

2003: SARS

Sars begyndte at sprede sig i Asien i starten af 2003.

I løbet af måneder udviklede det sig til et egentlig udbrud, hvor i alt 8.000 mennesker blev smittet. Af dem døde cirka 800.

På afgørende måder mindede sars om covid-19.


- Det var vores første bekendtskab med et dødeligt coronavirus, og det var omtrent lige så smitsomt som covid-19, men havde en dødelighed på op imod ti procent. Jeg frygtede virkelig, at det ville blive pandemisk, fortæller Lone Simonsen.

Arbejde med at udvikle en vaccine og en behandling mod sars gik straks i gang.


Men det blev aldrig gjort færdigt.


For ved smitteopsporing og adfærdsændringer lykkes det at stoppe spredningen.

- Det er faktisk lidt af et mirakel, fordi sars havde så stort et smittepotentiale.

Sars forsvandt næsten lige så pludseligt, som det var opstået. Ingen i Danmark nåede at få sygdommen.

2020: Covid-19

Historien om, hvordan covid-19 opstod i slutningen af 2019 i Wuhan i Kina, hvorfra det spredte sig til hele verden, kender du nok.

Men slutningen på corona-krisen kender ingen.


Siden covid-19 opstod, er forskere og læger blevet meget klogere på sygdommen. I dag findes der derfor bedre behandling, og det har nedsat dødeligheden.


Efterhånden som forskellige lande har lukket ned på forskellige måder, er det også blevet tydeligere, hvordan man kan bremse covid-19 bedst.


- Vi ved nu at superspredere spiller en stor rolle i spredningen. Ti procent af de smittede spreder 80 procent af sygdommen. Sådan er det ikke ved influenza-pandemier, hvor alle smitter nogenlunde lige meget, siger Lone Simonsen.


Derfor mener hun, at sygdommen bedst bremses ved at gøre alt, hvad vi kan for at undgå superspreder-begivenheder.


Men selv om det lykkes, vil vi ikke kunne få covid-19 til at forsvinde fra Jordens overflade ligesom sars i 2003.

- Det er for sent. Den er over hele verden nu. Jeg tror, at covid-19-krisen i Danmark kommer til at slutte med en god vaccine, spår Lone Simonsen.


I fattigere lande vil derimod kunne opstå flokimmunitet, inden vaccinen er udviklet, vurderer Lone Simonsen.

Credit


Tekst: Emilie Aagaard



Grafik: Charlotte Revsbech



Billedkilder: Ritzau Scanpix & Wiki Media Commons



I øjeblikket er flere vacciner i de afgørende testfaser. Læs mere om det her.

Artiklen er inspireret af BBC’s artikel om samme emne. Se den her.