I fremtiden vil der måske være kvinder, der får kræft i livmoderhalsen, selv om de kunne have undgået det ved tre små prik i overarmen.

For i 2015 og 2016 var der tusindvis, der droppede en vaccine, der forebygger livmoderhalskræft.

Denne artikel handler om, hvad der gik galt. Hvorfor droppede danskerne vaccinen mod kræft?

I en ny forskningsartikel har Statens Serum Institut kigget dybt ned i en graf for at finde ud af, hvad der ændrede sig i 2015, som fik danskerne til at fravælge vaccinen i hobetal:

Grafen viser, hvor mange danske piger der hver måned begynder vaccinationsprogrammet for at undgå Human Papillomavirus – HPV.

Men for at forstå udviklingen, skal vi først helt tilbage til 2008, hvor vaccinen blev introduceret i Danmark.

I 2008 var Danmark blandt de første lande i verden til at lukke den nye HPV-vaccination ind i varmen. Den blev en del af Det Danske Børnevaccinationsprogram, og alle piger er siden blevet tilbudt HPV-vaccinen gratis, når de fylder 12 år.

- I de første år fik mere end ni ud af ti danske piger på 12 år den første af tre vacciner. Otte ud af ti fik alle tre stik, fortæller Palle Valentiner-Branth, der leder sektionen for vaccineforebyggelige sygdomme på Statens Serum Institut.

Vaccinen beskytter mod HPV. Det er en seksuelt overført virus, der kan give celleforandringer i livmoderhalsen. Celleforandringer, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

- Der er også flere andre kræftformer, som kan skyldes HPV. Så det er jo egentlig en vaccination, der nedsætter risikoen for en række kræftformer, fortæller Palle Valentiner-Brandt.

Han fortæller, at vi ved at vaccinere kan forebygge hoveddelen af de sygdomstilfælde og dødsfald, vi i dag ser på grund af livmoderhalskræft. Hvert år får 400 sygdommen, og 100 dør af den.

Så vaccinen mod kræft var kommet til Danmark, og i de første mange år sagde de fleste piger ja tak til den.

Men i 2015 skete der noget. Tilslutningen til vaccinen styrtdykkede.

Hvad skete der?

- TV2 sendte i marts 2015 en dokumentar, ’De Vaccinerede Piger’. Den får rigtig meget opmærksomhed i de nationale medier, endda allerede inden den bliver sendt, fortæller Palle Valentiner-Branth.

Han mener, at den negative omtale i medierne var med til, at tusindvis af piger og deres familie blev usikre på vaccinens bivirkninger.
Og konsekvensen af det var, at mange fravalgte vaccinen.

I dokumentaren fra TV2 møder man 47 piger, der er syge. Mange af pigerne har fået kredsløbslidelsen POTS, der giver svimmel og træthedssymptomer.

- Fælles for dem er, at de har fået deres liv ødelagt af en mystisk sygdom. Pigerne er overbevist om, at en vaccine mod livmoderhalskræft har gjort dem syge, lyder det i introen til programmet.

Blandt de 47 piger i dokumentaren er Karsten Viborgs datter.

- I 2010 begyndte hun at besvime uden varsel, have en meget stærk hovedpine, synsbesvær og periodevis lammelse fra hofterne og ned, fortæller han.

I programmet hører man om sygdommens store betydning for pigernes liv. Men det, som især skabte debat, var, at familierne følte sig overset – eller endda glemt og gemt væk – af de danske sundhedsmyndigheder.

For at forstå det, skal vi spole tiden to år mere tilbage, til 2013.

For i 2013 begyndte flere medier at skrive historier om, at HPV-vaccinen kunne være skyld i alvorlig sygdom for nogle få af de piger, der var blevet vaccineret.

Nogle af historierne handlede om piger, der var syge. I andre artikler stod bekymrede fagfolk frem. En af dem var Jesper Mehlsen, der er læge og dengang var leder af Syncopecenteret på Frederiksberg Hospital.

- Fra 2012 og frem oplevede jeg, at der kom flere og flere piger ind med symptomer, som var ret ensartet, og som de fortalte var opstået i tæt tidsmæssig sammenhæng med at de havde fået HPV-vaccinen, fortæller han.

Karsten Viborg med den syge datter læste en af de kritiske historier i 2013. Det ændrede alt for ham og hans datter.

- Jeg genkendte symptomerne med det samme. Og da vi så kiggede min datters journaler igennem, kunne vi se, at det hele startede, da hun fik første stik, siger han.

Siden har han været et aktivt medlem i Landsforeningen HPV-bivirkningsramte.

De negative historier kan ses på grafen. For i løbet af 2013 og 2014 ser man et lille dyk i tilslutningen.

Det kan naturligvis være en tilfældighed. Men for nogle uger siden var Palle Valentiner-Branth fra Statens Serum Institut med til at udgive en akademisk artikel, som viste en stærk statistisk sammenhæng mellem vaccinetilslutningen, mængden af kritiske artikler og Google-søgninger på ’HPV-bivirkninger’.

- Stigningen i Google-søgningerne viser, at medieomtalen kan sætte sig som en bekymring i folk, forklarer Palle Valentiner-Branth.

Inde i Sundhedsstyrelsen var der i 2013 ikke store reaktioner. Det fortæller Bolette Søborg, der er overlæge i Styrelsen.

- Der er ikke noget af det, der sker i 2013, der fører til voldsom aktivitet herinde. Vi bemærker det ikke som kritisk, fortæller hun.

I 2013 er også kun få indberetninger om formodede bivirkninger. Et års tid efter at de første kritiske artikler er publiceret i medierne, er der kun omkring 30 indberetninger, hvor kvinder mener, at de har fået POTS, fordi de tog imod HPV-vaccinen. Og det er sat op imod, at næsten en halv million danske kvinder har fået vaccinen.

I løbet af 2014 stilner de kritiske artikler af, og antallet af vaccinerede piger stiger igen.

Men i 2015 styrtdykker tilslutningen. Og selv om medierne spiller en stor rolle i det, mener Palle Valentiner-Branth fra SSI ikke, at det er den eneste faktor.

- Vi står også med nogle politikere, som sætter spørgsmålstegn ved vaccinens sikkerhed og faktisk sætter spørgsmålstegn ved hele godkendelsessystemet. Det er, som om vaccinen bliver angrebet fra alle vinkler, fortæller han.

Samtidig eksploderer mængden af indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Alene i 2015 får de 475 indberetninger om alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen.

Det er næsten fem gange så mange som året før.

- Det er ikke sådan, at en indberetning betyder, at der er en beviselig sammenhæng. Alle, læger og patienter, har ret til at lave en indberetning, hvis de mistænker et lægemiddel for at være skyld i en bivirkning, siger Palle Valentiner-Branth.

Af de hundredvis af indberetninger er det kun 10 procent, der er relateret til vacciner givet det år.

- Resten blev vaccineret tidligere, og koblede nu deres sygdom sammen med vaccinen, siger Palle Valentiner-Branth.

Han fortæller, at det tal vakte undren. For hvorfor var det først nu, at pigerne indberettede deres bivirkninger?

- Der var virkelig behov for at blive klogere på hvad der lå bag. Men på det tidspunkt var det mit indtryk, at mange læger følte, at man ikke skulle stikke næsen ret langt frem med kritiske spørgsmål om de her formodede bivirkninger. For så kunne man blive korsfæstet i medierne, siger Palle Valentiner-Branth.

På et tidspunkt i foråret 2015 indser Sundhedsstyrelsen, at der er tale om en helt ekstraordinær situation, fortæller Bolette Søborg fra Styrelsen.

- Det er ikke bare dokumentaren fra 2015. Det er det samlede fokus, der får os til at indse, at vi skal lægge andre ting til side og fokusere på det, nu!

I november 2015 frikender Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, HPV-vaccinen efter en omfattende undersøgelse. De konkluderer, at data peger på, at POTS med al sandsynlighed ikke er en mulig bivirkning til HPV-vaccinen.

Men konklusionen har ikke betydning for tilslutningen til vaccinen. Den forbliver rekordlav i de næste mange måneder.

I Sundhedsstyrelsen var man fortvivlet over udviklingen. Det store spørgsmål var, hvordan man kunne få vendt den, så danskerne igen stolede på vaccinen.

- I starten af 2016 laver vi så en stor undersøgelse, som viser, at folk mangler information – og at de mangler at kunne finde det der, hvor de er, for eksempel på de sociale medier, fortæller Bolette Søborg.

Her skal man lige tage to skridt tilbage: I 2016 bruger Sundhedsstyrelsen og andre sundhedsmyndigheder ikke de sociale medier særligt meget.

Det betyder, at mens budskaber om formodede bivirkninger flyder over på fx Facebook, har mange mennesker måske helt glemt, hvorfor man faktisk anbefalede vaccinen til at starte med.

Sundhedsstyrelsen beslutter at skuden skal vendes. I et samarbejde med bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen laver de en fælles kommunikationsstrategi.

STOP HPV hedder den.

Bolette Søborg fortæller, at kommunikationen siden 2016 især har fokuseret på de fordele, der var ved vaccinen.

- Og så taler vi også både om fakta og følelser. Vi er ikke gået væk fra fakta, men vi må erkende, at følelser også spiller en rolle, fortæller hun.

Der sker også andre ting i 2016, som så småt ændrer danskernes opfattelse af HPV-vaccinen.

- I juni 2016 fortæller dagspressen om en undersøgelse, vi har lavet. Her viser vi, at de piger, der har indberettet bivirkninger, også brugte sundhedsvæsenet væsentligt mere, inden de fik vaccinen, fortæller Palle Valentiner-Branth.

Det fund er blevet bekræftet flere gange siden. Og det var en game-changer, mener Palle Valentiner-Branth.

- Pludselig kunne vi se, at de her formodede bivirkninger måske ikke altid kom som et lyn fra en klar himmel. Det gav en idé om, at der måske var noget andet på spil end vaccinen, fortæller han.

Om det skyldes det ene eller det andet, eller en kombination af flere ting, er svært at konkludere. Men fra sommeren 2016 begynder det at vende.

Flere piger bliver igen HPV-vaccineret.

Og siden er det gået op. I slutningen af 2017 bliver flere piger vaccineret end nogensinde før.

- På det tidspunkt introduceres Gardasil 9. Den beskytter mod 90 procent af alle typer livsmoderhalskræft, mod 70 procent for dens forgænger. Og det er vores indtryk, at mange, der tidligere var bekymret, bruger det til en lejlighed til at få vaccinen, siger Palle Valentiner-Branth fra SSI.

Karsten Viborg, hvis datter var syg i flere år, mener, at de syge piger i dag bliver fejet ind under gulvtæppet.

- Sundhedsstyrelsen har kun lavet salgs-propaganda. De bruger energien på at nedtone og nedgøre bivirkningerne. Og det er grov manipulation, siger han.

Hans datter i dag er næsten rask, selv om hun bl.a. stadig har let til hovedpine.

Også Jesper Mehlsen, som oplevede de syge piger i Synkopecenteret på Frederiksberg Hospital, mener, at vinden i dag blæser for meget til en side.

- Jeg har prøvet at skrive nogle kronikker på det seneste, men det er svært at få dem bragt i aviserne nu, siger han.

Resultatet af den store HPV-vaccine-frygt kan læses i statistikkerne. I 2015 og 2016 blev der vaccineret langt færre piger, end der gjorde få år forinden.

På TV2 har dokumentaren om de vaccinerede piger givet anledning til en række journalistiske overvejelser. Det fortæller nyhedsdirektør Mikkel Hertz.

- Det har da væren en øjenåbner for os, at man kan have en dokumentar, der er 100 procent faktuelt rigtig, men som samtidig har så stærk en følelsesmæssig indflydelse på folk, så den faktuelle del glider i baggrunden for seeren. Det har gjort os ekstra opmærksomme på, at form aldrig må stå i vejen for indhold, siger han.

Men medierne bærer ikke ansvaret alene. Jesper Mehlsen mener, at kommunikationen mellem kritikerne og myndighederne har været dårlig. For myndighederne tog ikke pigernes sygdom alvorlig fra starten.

- Det er lidt ærgerligt. Jeg tror at skepsis mod vaccinen havde været mindre, hvis man havde taget bekymringerne alvorligt og undersøgt dem, fortæller han.

I Sundhedsstyrelsen erkender man, at man kunne have gjort ting anderledes undervejs, selv om Bolette Søborg understreger, at mistanken om alvorlige bivirkninger blev videnskabeligt undersøgt tidligt.

- Men vi har lært, at vi skal handle proaktivt, når den slags ting her sker. Vi er også blevet bedre til at snakke med folk, ikke til folk, siger Bolette Søborg.