Hvert eneste år bruger vi flere af Jordens ressourcer, end den kan nå at gendanne.
Blandt andet på produktion af mad til en voksende verdensbefolkning.
Og det overforbrug har store konsekvenser for planeten.
- 20 procent af den globale, menneskeskabte CO2-udledning kommer fra fødevarer, og vores fødevareproduktion presser verdens økosystemer. Så vi er nødt til at ændre noget.
Sådan lyder dommen fra Anna Haldrup. Hun er institutleder på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Men hvad er det helt konkret, der er galt med vores globale fødevaresystem?
I denne artikel har vi sammen med ledende forskere udpeget fem store problematikker, som kan løses, hvis vi er klar til at spise anderledes.
Vi gør frugtbar jord til ørken:
Otte procent af Syd- og Centraleuropa er på vej mod en ørkentilstand
Det er ikke lige til at se, når du står og kigger på en mark, hvor kornet danser i vinden. Men jorden på verdens marker bliver mindre frugtbar.
Mængden af nærringsfyldt organisk materiale i jorden svinder nemlig ind.
Det fortæller Laura Sofie Harbo, der er i gang med en ph.d. ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
- Organisk materiale har været faldende i jorden i store dele af verden de seneste årtier. Det gælder også for noget af landbrugsjorden i Danmark, siger hun.
Man siger, at jorden bliver overudnyttet, fordi den ikke kan nå at gendanne det organiske materiale, når markerne hele tiden bliver pløjet, sået og høstet.
Hvis jordens indhold af organiske materialer kommer under en vis grænse, kan planter ikke få den næring, de har brug for, fra jorden. Det kan betyde, at markerne ikke er værd at dyrke længere.
I værste fald kan ingen planter, heller ikke de vilde, vokse i området. EU anslår, at omkring otte procent af jorden i Syd- og Centraleuropa lige nu kan være på vej til at blive noget, der minder om en planteløs ørken.
Og det kan have store konsekvenser. For i det organiske materiale og i planter er bundet en masse kulstof.
- I den øverste meter at Jordens overflade er der omkring dobbelt så meget kulstof som i hele atmosfæren, fortæller Laura Sofie Harbo.
Men når jorden overudnyttes, kan noget af det slippe ud i atmosfæren i form af drivhusgasser, som er med til at varme kloden op.
Vores landbrug fylder meget:
Knap 80 procent af dansk landbrugsjord går til dyrefoder
Når du sidder i toget og ser ud på det danske landskab, er du næppe i tvivl. Kornmark efter kornmark og i ny og næ en græssende ko: Danmark er et landbrugsland.
Faktisk fylder landbruget over 60 procent af hele Danmarks areal.
Men kun godt 10 procent af markerne går til at dyrke mad til mennesker. Resten går hovedsageligt til at dyrke foder til dyr.
På verdensplan ses samme tendens: En stor del af landbrugsjorden bliver brugt til at lave foder til dyr, der så leverer animalske produkter som æg, mælk og kød.
- Vi får mere ud af energien, hvis vi selv spiser kornet, end hvis vi giver det til en gris, og senere spiser grisen, forklarer Anna Haldrup fra Københavns Universitet.
Konkret vil hver 100 kalorier fra korn, vi fodrer en gris med, blive til omkring 10 kalorier i grisekød. 90 procent går altså til spilde.
Og køer giver et endnu større spild, ligesom de i øvrigt udleder store mængder drivhusgas, når de prutter og bøvser.
- Hvis vi fik langt flere af vores kalorier direkte fra planter, havde vi simpelthen brug for færre marker. Der ville så blive meget mere plads til for eksempel vild natur, siger Anna Haldrup.
Vi smider maden ud:
Op imod en tredjedel af al mad ender i skraldespanden
Ender resterne fra din aftensmad ofte i skralderen?
Så er du ikke den eneste. På verdensplan bruger vi 28 procent af alle opdyrkede arealer til at producere mad, som bliver smidt ud. Det anslår FN’s fødevareorganisation, FAO.
Det er ikke kun hjemme hos os selv, det går galt. Der er spild lige fra maden transporteres afsted fra landmanden og til, at den ender i din indkøbskurv.
Det fortæller Gang Liu. Han er professor på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet analyserer, hvorfor så meget mad går til spilde
- Men i lande som Danmark er der især et stort spild i supermarkedet og helt ude ved forbrugerne, siger han.
I de seneste år er der dog kommet større fokus på, at supermarkederne skal reducere deres madspild. Men hvis vi virkelig skal rykke os, kræver det langt større og mere systematiske tiltag, påpeger Gang Liu.
- Vi skal have ændret hele den økonomiske model, der styrer vores fødevarebranche. For eksempel bliver varer, der ikke har den perfekte form, er helt friske eller lignende ofte smidt ud, selv om de ikke fejler noget, siger Gang Liu.
Vi presser livet i havet:
Hver tredje fiskebestand i havet er presset
Danmark er omgivet af hav. Havet har altid været en gavebod for os mennesker: Fyldt med dejlige fisk, der helt selv vokser sig store og fede. Det eneste, vi skal gøre, er at fange dem.
Og det har vi gjort. Så meget, at havet ikke altid har kunne følge med.
Ifølge FN’s fødevareorganisation FAO er cirka hver tredje fiskebestand globalt set så lav, at den ikke er bæredygtig.
Der er altså ikke fisk nok til at opretholde bestanden på sigt.
- Derfor fastsætter myndighederne i Danmark og EU grænser for hvor meget, der må fiskes af de forskellige bestande, så de kan forblive bæredygtige, siger Jørgen Dalskov fra DTU Aqua.
Men grænserne bliver ikke altid overholdt, og forskellige lande kan også slås om, hvem der skal have lov til at fange de fisk, der trods alt må fanges.
- I havet omkring Danmark er der fiskere fra mange lande. England, Norge, Holland og så videre. Og landene skal blive enige om, hvordan det skal foregå.
Fiskeri er ikke ene om at påvirke havet. Visse steder fyldes havet med stoffer, der kommer fra vores marker og byer, for eksempel fosfor og kvælstof. Det ændrer havmiljøet.
Samtidig bliver havene varmere år for år. Faktisk absorberer havene langt størstedelen af den varme, som opstår på grund af drivhuseffekten.
- Så mange arter i havet skal finde nye levesteder. Alt i alt er der pres på havets økosystemer, konkluderer Jørgen Dalskov.
Vi bliver flere, og vil have mere:
Om 30 år skal vi bruge 60 procent mere mad
Produktionen af mad til de mennesker, vi er på Jorden, er allerede belastende for klimaet og for naturen. Og problemet ser ikke ud til at forsvinde af sig selv.
Tværtimod.
FN forudser nemlig, at der i 2050 er op imod 10 milliarder mennesker på Jorden. Det betyder, at vi har brug for 60 procent flere kalorier på verdensplan, end vi har i dag.
Men vi bliver ikke bare flere mennesker. Smagen for kød vokser på verdensplan.
- Store dele af verden øger deres kødindtag nu. I Kina og Afrika venter man på at komme til at spise lige så meget kød, som vi har gjort i årtier.
De problemer, det nuværende fødevaresystem fører til, bliver altså ikke mindre i fremtiden: Hvis ti milliarder vil spise store mængder kød, skal vi bruge mere plads til marker, end vi har, og vores fødevarer vil påvirke klimaet endnu mere.
Og derfor er der ingen vej uden om, at vi skal ændre vores madvaner. Det mener Anna Haldrup.
-Men den gode nyhed er, at vi har muligheder. Vi kan sørge for god og sund mad til ti milliarder, og samtidig få plads til naturen og tage hensyn til klimaet. Men det kræver ændringer.
De ændringer kan du læse meget mere om i DR’s tema om fremtidens mad: ’Hvad spiser du’? lige 'her'.