Akne, depression, kvalme, hovedpine og vægtøgning.

Det er nogle af de bivirkninger, der står listet som ’almindelige’, når man læser indlægssedlen på sine p-piller.

I år fylder pillerne 60 år, men selvom de har været tilgængelige for kvinder i over et halvt århundrede, er der stadig nogle, der er usikre på p-pillernes bivirkninger.

En undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, viser, at hver anden nuværende og tidligere p-pille-bruger er bekymret over bivirkninger.


Det er blandt andet de psykiske bivirkninger, som for eksempel depression og dårligere humør, der bekymrer kvinderne.

For kan hormonerne i p-pillen påvirke humøret? Og hvordan kan man overhovedet vide sig sikker på, om man er ramt af humørændringer på grund af p-piller?

Vi har spurgt eksperter inden for feltet, om de kan gøre os klogere på de psykiske bivirkninger, p-pillen kan medføre.

Kan man få depression af at bruge p-piller?

I enhver europæisk p-pillepakkes indlægsseddel skal der stå, at ”depression og nedsat stemningsleje er velkendte bivirkninger ved hormonel prævention”.

Det har Det Europæiske Lægemiddelagentur besluttet.

De psykiske bivirkninger kan altså både være decideret depression og dårligere humør.

Alligevel er det ikke nemt at blive helt klog på. For hvornår skyldes det dårlige humør p-pillerne, og hvornår skyldes det andre omstændigheder i livet?

- P-pillerne er et mysterium, fordi vi ikke ved, præcis hvordan det hænger sammen, og hvorfor nogle rammes af psykiske bivirkninger, mens andre slet ikke bliver berørt af det.

Det siger Ditte Trolle, der er speciallæge i gynækologi og kvindesygdomme ved Aarhus Universitet.

Hvad er hormonel prævention? I kvinders kroppe findes de naturlige kønshormoner progesteron og østrogen. De påvirker kvinders cyklus, og når hormonniveauerne stiger eller falder, kan det resultere i ægløsning eller menstruation.

I hormonprævention kan der være ethinylestradiol (der er kunstigt østrogen) og gestagen (der er kunstigt progesteron).

I nogle former for prævention finder du begge slags kunstige hormoner. Det er i kombinationspræparater, der for eksempel er p-piller, p-ring og p-plaster.

I andre produkter finder du kun gestagen. Det er for eksempel i hormonspiral, minipiller og p-sprøjte.

I 2016 offentliggjorde et forskerhold fra Rigshospitalet en kæmpe befolkningsundersøgelse, hvor de havde kigget på én million danske kvinders brug af antidepressiv medicin og hormonprævention som for eksempel p-piller.

Undersøgelsen viser, at kvinder, der begynder på p-piller, har 40 procent højere risiko for også at være på antidepressiv medicin i forhold til kvinder, der ikke bruger hormonprævention.

- Det er ikke sådan, at man på grund af den her ene bivirkning skal stoppe med at bruge p-piller. Men man er nødt til at anerkende, at et mindretal kan opleve særdeles svære bivirkninger.

Det siger Øjvind Lidegaard, der er professor i gynækologi og obstetrik og en af forskerne bag undersøgelsen fra Rigshospitalet.

Hvor mange kvinder oplever psykiske bivirkninger?

Forskerne ved altså, hvor mange danske p-pillebrugere der er i behandling for depression.

Og så ved de, at cirka seks-syv procent stopper med at bruge p-piller på grund af psykiske bivirkninger, fortæller Øjvind Lidegaard.


Men hvor mange, der reelt oplever psykiske bivirkninger, kan forskningen ikke give svar på.

Det er svært at måle, fordi man ikke ved, hvor stort et antal kvinder, der oplever såkaldt nedsat sindsstemning, men ikke søger hjælp.

- Der vil derfor også være flere kvinder, som oplever en negativ psykisk påvirkning, end vi kender til, siger Øjvind Lidegaard.


I en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, svarer over hver tredje kvinde, at de mistænker p-piller for at have givet dem bivirkninger.


- Når man italesætter problemer som psykiske bivirkninger, vil der typisk være flere, der finder ud af, at de også har det sådan - men bare ikke har vidst hvorfor, siger Ditte Trolle.

Hvornår kan psykiske bivirkninger opstå?

Forskerne ved ikke meget om, hvorfor en lille gruppe kvinder rammes af psykiske bivirkninger.

En endnu upubliceret undersøgelse viser, at p-piller muligvis påvirker serotonin-niveauet i hjernen. Det kan påvirke, hvor effektivt neuronerne i hjernen taler sammen, og det kan muligvis have en betydning i forhold til kvinders psykiske helbred. Det skrev Videnskab.dk tidligere i år.

Forskning viser, at særligt unge kvinder er sårbare overfor psykiske bivirkninger. Det er specielt i de første måneder, efter de er startet med p-pillerne.

- Vi ved ikke, om det er p-pillernes skyld. Men vi ved, at hvis en kvinde starter på p-piller som 25-årig, er der mindre risiko for, at hun får depression, end hvis hun starter som 15-årig, siger speciallæge Ditte Trolle.

P-piller påvirker din hjerne P-pillen indeholder kunstige hormoner, der forhindrer, at du bliver gravid.

Hormonerne sørger for, at du ikke får ægløsning, de ændrer slimet i din livmoder, så det er sværere for sædceller at trænge igennem og gør, at slimhinden i din livmoder ikke er modtagelig overfor et befrugtet æg.

Men hormonerne kan også påvirke din hjerne.

I din naturlige cyklus – uden p-piller - stiger og falder niveauerne af hormonerne østrogen og progesteron gennem måneden.

Det gør, at du kan føle dig glad og opløftet, når østrogen-niveauet stiger, før din ægløsning. Til gengæld kan du føle dig træt og irritabel lige før din menstruation, fordi niveauet af kønshormonerne falder meget.

Når du tager p-piller, bliver dine udsving i hormoner mindre og ligger på et neutralt niveau, fordi kroppens naturlige produktion af kønshormoner sættes i bero.

Det kan påvirke nogle piger og kvinder psykisk.

Og der kan være en stor del af de unge piger, der oplever de psykiske bivirkninger.

- Hvis man starter 100 unge piger op på p-piller, som aldrig har fået det før, vil op mod ti af dem mærke bivirkninger, siger Øjvind Lidegaard.

Forskningen viser desuden, at der ud af de 100 hvert år vil være 1,8 piger, som er i decideret behandling for depression med antidepressiv medicin.

Havde Øjvind Lidegaard haft døtre, ville han dog ikke være bange for at lade dem bruge p-piller. Men han ville vente til, at de havde haft regelmæssig menstruation i mindst et år.

- Man skal være udvokset hormonelt som kvinde, inden man begynder at forstyrre det hormonelle system med kunstige faktorer. Vi ved ikke nok om, hvilken skade det kan gøre på for eksempel kvinders højdevækst, hvis de starter op for tidligt, siger han.

Hvordan ved jeg, om jeg oplever psykiske bivirkninger?

Hvis du nu sidder og er nervøs for, om du lider af psykiske bivirkninger på grund af p-piller, foreslår Ditte Trolle først og fremmest, at du mærker efter.

- Hvis du ikke har det godt, skal du mærke efter, hvad der kan være årsagen. Er der noget i dit liv, der trykker? Eller kan det være p-pillerne?


Mistænker du p-pillerne for at være årsag til depression eller dårligt humør, foreslår både Ditte Trolle og Øjvind Lidegaard, at du holder en pause.


- Hold et halvt års pause og se, om du får det bedre. Hvis du gør det, bør du tænke dig grundigt om, før du starter på p-piller igen, siger Øjvind Lidegaard.

Hvorfor er det svært at blive klog på? Ditte Trolles indtryk er, at fagpersoner i Danmark er enige om, at der er en sammenhæng mellem psykiske bivirkninger som depression og p-piller.

Men der er udenlandske undersøgelser, der har fået resultater, der ikke viser en sammenhæng mellem depression og p-piller. Der er altså ikke enighed blandt forskere om, hvilken retning forskningen peger i.

Det kan blandt andet skyldes, at undersøgelserne udarbejdes forskelligt og ud fra forskellige former for data. I Norden har vi for eksempel adgang til store mængder data om befolkningen. Det har man ikke i samme omfang i for eksempel USA, og det kan påvirke resultaterne.

Øjvind Lidegaard påpeger, at man i vid udstrækning kan forklare, hvorfor nogle undersøgelser ikke finder nogen sammenhæng, hvilket en netop publiceret artikel i Ugeskrift for Læger redegør for. Det handler primært om, hvilke aldersgrupper man undersøger, hvor længe kvinderne har anvendt produkterne, og hvem man sammenligner.


Han understreger dog, at man sagtens kan opleve at blive deprimeret, mens man tager p-piller, uden at p-pillerne er årsagen.

- Der er masser af ting, der kan gøre dig deprimeret. Så vi kan ikke konkludere, at hvis du tager p-piller og bliver deprimeret, så er det p-pillernes skyld, siger han.


Hvis du vil stoppe på p-piller på grund af psykiske bivirkninger, er det meget vigtigt, at du finder en ny præventionsform, der beskytter lige så godt.


- Jeg kan blive nervøs for, at piger og kvinder stopper på p-piller, fordi de har humørsvingninger eller frygter psykiske bivirkninger - og går over til en usikker form for prævention, siger Ditte Trolle og fortsætter:

- For vi skal huske, at der også kan være store psykiske konsekvenser ved at blive gravid, når man ikke ønsker det, siger Ditte Trolle.

Du kan blive endnu klogere på præventionsformer lige her.

Om Epinion-målingen Undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1.005 interviews med repræsentativt udvalgte danske kvinder mellem 15 og 50 år.

De er enten nuværende brugere af p-piller eller har brugt p-piller inden for de seneste fem år. Den maksimale usikkerhed på de samlede resultater er +/- 3,1 procentpoint.

Interviewene er indsamlet for DR af Epinion i perioden 29. juni – 13. juli 2020.

Credit


Tekst og research: Pernille Kjeldgaard Kristensen, DR Viden


Tekst og research: Christina Toustrup Eriksen, DR Indland


Grafik: Charlotte Revsbech, DR Viden


Billeder:
Originalfoto © Colourbox