Med årene er levende billeder af naturen blevet en kategori for sig i film og tv-produktion. Vi har været på jagt i arkiverne og fundet et udvalg af naturfilm og -tv fra 1935 og frem til i dag.

I 1935 har nærmest ingen i Danmark et fjernsyn, og hvis de har, kan de kun se tyske og engelske programmer i ny og næ. Ganske vist har der den 30. oktober i 1932 og ti dage frem været sendt en offentlig tv-visning i Danmark. Men det bliver ikke rigtig til mere. I stedet ser danskerne film i biografen.

'Ærøfilmen' viser optagelser fra Ærø i 1935, og her fylder Ærøs natur en del. Den er filmet af den lokale fotograf K. F. Bøye, der havde fotoforretning i Marstal.

Ingen lyd... Eller hvad?
'Ærøfilmen' viser nogle hverdagssituationer. Der er ikke nogen egentlig handling, og information får man gennem tekster mellem scenerne, fordi der ikke er lyd på.

Det betyder dog ikke, at alle film er stumfilm i 1935. Tonefilmen, altså film med lyd, blev vist første gang i 1927. Men det er besværligt og væsentligt dyrere at producere med lyd på.

Det ser måske ikke ud som om, der er sket så meget i de ti år mellem 'Ærøfilmen' fra 1935 og filmen her fra 1945, 'Krigens spor i dansk natur'.

Men årene omkring 2. verdenskrig bliver faktisk kaldt dansk dokumentarfilms guldalder.

Virkeligheden må bearbejdes
Den helt store dokumentarist i 40'erne er Theodor Christensen, og han er meget inspireret af de tanker, britiske dokumentarister har på det her tidspunkt. Mottoet er, at dokumentarfilmen skal være en kunstnerisk bearbejdning af virkeligheden.

Mange af dokumentarfilmene bliver i 40'erne bestilt af virksomheder, organisationer og myndigheder. Og det er ’Krigens spor i dansk natur’ også et eksempel på. Det er nemlig Jægerforbundet, der får lavet filmen med det formål at vise ødelæggelserne i den danske natur efter besættelsen.

1960'erne er fjernsynets årti. Godt nok har DR regelmæssigt sendt tv siden 1951, men i 1956 har kun én procent af de danske hjem anskaffet sig et fjernsynsapparat. Det var faktisk også kun få steder i Danmark, man kunne modtage tv-signalet.

Men fjernsynet er kommet for at blive. Allerede i 1963 har halvdelen af hjemmene i Danmark et fjernsyn. Det hænger måske også sammen med, at DR fra 1960 sender tv til hele landet.

Nu sendes der også tv hver dag - i starten af 50'erne blev der kun sendt tv bestemte dage, og derimellem kunne man kigge på pauseskærm.

Fjernsyn skal oplyse danskerne
Fjernsynets udbredelse betyder, at DR for alvor tager fat på at lave oplysende tv til danskerne. Nu skal de lære noget om dansk kultur. Og det er 'Danmarks natur' et eksempel på.

Journalisten Ole Vinding speaker poetisk henover de levende billeder understøttet af en idyllisk musik. Og selvom titlen er 'Dansk natur', så fylder kultur som poesi og musik en del.

I 1970'erne er der kommet farve på tv'et hos seerne hjemme i stuerne. Faktisk var der allerede lavet farvefilm tilbage i 30'erne, men først i 1967 blev det muligt for DR at sende tv i farver.

Den 1. april 1970 får 15.000 danskere mulighed for at købe farve-tv-licenser, og så går det for alvor fremad for farvefjernsynet.

Politik og samfundskritik i tv
I videoen 'Den truede natur' fra 1975 er vi kommet ud i naturen med journalist, ekspert og kameramand. Og så skal der tages kritisk stilling til danskernes behandling af naturen. Et typisk indslag her i 70'erne, hvor politik og samfundskritik fylder i tv.

Kameraet er blevet mere mobilt, og det er nærmere kameraet i sig selv, der skaber en bevægelse, end det er personerne i billedet.

Men her i 70'erne er kamera og lydudstyr stadig temmelig tungt, og kameraet står på et stativ. Kamerabevægelsen kommer ved den langsomme panorering og zoom, som starter ved trætoppene og slutter ved personerne.

I 80'erne kommer et øget fokus på det enkelte individ frem for fællesskabet. I tv bliver værterne fremtrædende, og hverdagsfortællingerne fylder.

Journalist Søren Ryge fortæller om naturen i programmet DR Derude fra 1988. Og han viser sig at være populær.

Så er det slut med tv-monopolet
Op gennem 80'erne bliver det vigtigere med personlighed og genkendelighed, så seerne kan identificere sig med programmerne. Historierne bliver mere personlige med tv-værter, og Søren Ryge inviterer seerne inden for i sin egen have.

1988 er også året, hvor DR's monopol på radio og tv forsvinder. Før det måtte andre medier nemlig ikke sende landsdækkende tv og radio i Danmark. Men i 1988 kommer TV2 og bliver konkurrent til DR. Og det betyder, at genkendelige værter bliver et vigtigt varemærke for tv-stationerne.

DR har også en anden kendt naturvært, som hedder Poul Thomsen. Han bliver vært for spørgeprogrammet 'En naturlig forklaring' med uglen Jakob som fast medvært.

Viden om natur er så interessant for danskerne, at der hver uge sendes spørgsmål ind til programmets ekspertpanel.

Er det en ægte ugle?
Og samtidig spekulerer seerne i, om Jakob rent faktisk er en ægte ugle. Men i videoen her fra 1998 får seerne det afgørende bevis. Jakob er nemlig blevet far.

Programmet bliver første gang vist i 1989 og sendes helt frem til 2000. I den tid ændrer studie 11 i Århus sig en del, og programmet får fire forskellige introer med musik, der svarer til tidens toner. Men grundkonceptet bliver ved at være det samme; Spørg og få svar.

I 2011 er fjernsynet ikke længere det eneste sted, hvor man kan se 'tv'. Digitale platforme som YouTube er der flere af, og det betyder, at tv-stilen ændrer sig:

Alle kan uploade en video på YouTube, så det er ikke kun professionelt produceret indhold, der fylder i medierne. For seerne er det nu okay, hvis kameraet for eksempel ryster lidt, lyden skratter, og udstyret er synligt i billedet. Men det er supervigtigt med en god vært.

Helt tæt på lorten
I 2011 bliver programmet 'Bidt af naturen' sendt på DR. Den nye naturstjerne er Morten DD Hansen, og hans glæde over at finde en månetorbist i en lort er så stor, at klippet her går viralt.

Og selvom indholdet er produceret i høj kvalitet, så er der også sket noget med kameraføringen. Væk er stativet. Kameraet er nu så mobilt og lille, at det er håndholdt. Det giver lidt rystelser, men det betyder ikke noget for de YouTube-vante seere.

Samtidig kommer vi helt tæt på. Vi skal helt ind i lorten og se den lille lakrøde møgbille. Klipningen er hurtigere, og der klippes mellem perspektiver som halvtotal og ultranær.

I 2020 sender DR en af de største naturserier herhjemme nogensinde. Serien hedder 'Vilde vidunderlige Danmark' og er produceret af produktionsselskabet Mastiff, og DR's symfoniorkester og pigekor leverer musikken, der er specielt komponeret til serien.

Smæk på virkemidlerne
Modsat programmerne med Morten DD er værten nu ude af billedet, og det er nærmest naturen selv, der fortæller historien gennem Lars Mikkelsens rolige stemme. Scenerne er klippet sammen, så der opstår en handling, som minder om en biograffilm, selvom "skuespillerne" er dyr og planter.

Der klippes mellem ultratotale beskæringer af et helt skovområde til ultranære beskæringer af en grankogles pollen. Og musikken bygger spændingen op og fortæller, hvornår der er fare på færde.

Også på den teknologiske front er der skruet op for indsatsen. Kameraet er blevet endnu mere mobilt og følger med dyrene, når de flytter sig. Teknologi som droner skaber enorm mobilitet, og en såkaldt gimbal stabiliserer kameraet så meget, at billederne ikke bliver rystede, selvom fotografen, dronen eller helikopteren bevæger sig.

Arbejdsspørgsmål

• Hvordan bliver den danske natur portrætteret igennem tid? Bliver den for eksempel poetisk/idyllisk fremstillet? Eller bliver den politisk eller faktabaseret fremstillet? Giv tre eksempler med tidspunkter fra tidslinjen, hvor der er forskel på, hvordan naturen portrætteres.

• Hvordan understøtter billeder, lyd eller musik den måde, naturen portrætteres på i de tre eksempler, du har valgt?

• Hvad tolker du som det vigtigste formål i de tre eksempler, du har valgt? Er det at oplyse om naturen eller at give seeren en følelse?