For 40 år siden skulle alle elever i folkeskolen lære at programmere. Det blev begyndelsen på enden for Danmarks første IT-virksomhed. Og måske starten på en generation af geniale programmører.
Dengang far var dreng, før smartphones, iPads og tynde bærbare af aluminium, var en computer en stor tung kasse med en billedrørsskærm ovenpå.
I midten af 1980'erne var jeg med min far på arbejde. Han var folkeskolelærer og viste mig EDB-rummet. Min egen skole var for lille til at have computere, og det var derfor hellige haller, jeg trådte ind i.
Rummet var udstyret med fire datamater. Store maskiner af metal og skærme, hvor kommandolinjens tekst stod med orangegul på en brun baggrund. Det var mit første møde med Regnecentralens danskbyggede maskiner, der hed Piccolo og Piccoline.
De bliver kaldt for Danmarks første og sidste PC'er. Bygget i Præstø og solgt til de danske folkeskoler i dyre domme. Og kritiseret fra flere kanter. De var for dyre, for dårlige og blev hurtigt forældede.
Piccolinen indledte det sidste afsnit i første kapitel om computernes historie i Danmark. Et kapitel der handlede om, hvor svært det er at forudsige teknologiens udvikling. Men også om, at det måske nogle gange kan betale sig at tage chancer.
I 1996 skrev en lærer ved navn Arne Jacobsen et debatindlæg i fagbladet Folkeskolen. Titlen var "Piccoline-syndromet".
- I disse tider lader mange, med en sigende hovedrysten, tankerne flyve til de stakkevis af uduelige Piccoliner, der enten befinder sig i et mørkt pulterkammer under skolens tag eller forlængst er blevet afhændet til en grusom skæbne i skrothandlerens sultne kværn, indleder han debatindlægget med.
Debatindlægget beskrev en opfattelse, som prægede mange folkeskoler og kommuner i årene efter eventyret med Regnecentralens computere.
Piccoline
Maskinerne var ekstremt dyre - selv i forhold til tidens generelt høje priser på computere.
I 1983 kostede den mest basale udgave af Piccolo-computeren, som var den gamle model, 68.890 kroner omregnet til nutidens penge (29.300 i 1983). Topmodellen med 12 megabyte harddisk kostede 152.000 kroner (64.600 i 1983).
I TV Avisen den 28. januar 1985 fortæller nyhedsværten Georg Metz, at flere skoler kritiserer det dyre udstyr.
En af kritikerne dengang, skoleinspektør Keld Vagner Jensen, som også var viceborgmester i Esbjerg, forklarer i indslaget:
- Jeg tror, det er meget få, der kritisk har vurderet, hvad man har brug for. Man har fulgt de anbefalinger, man har fået fra centralt hold, og så har man anskaffet, siger han.
Indslaget fortæller også, at Regnecentralen solgte udstyr over et halvt år til folkeskolerne for det, der svarer til 126 millioner kroner.
Undervisningsministeren dengang hed Bertel Haarder, og han var begejstret for at få EDB ind i folkeskolen, fortæller han her i 2018.
- Jeg havde en stærk fornemmelse af, at EDB i Folkeskolen, det var fremtiden. Det skulle udnyttes. Jo mere jo bedre, siger han.
- Det var udfra den bedste mening, og Regnecentralens computere kunne jo bruges til det. Og det satsede vi så på. Men det kan godt være, at vi i ministeriet var lidt for tæt på Regnecentralen.
Han så også store muligheder i at eksportere både computere og undervisningsmateriale fra Dansk Data Elektronik og rejste blandt andet til Indonesien for at gøre det til en international succes.
Men sådan skulle det ikke gå.
Piccolo og Piccoline-computerne i 80'ernes EDB-lokaler blev udviklet og produceret i Danmark af Regnecentralen.
Regnecentralen var oprindeligt en statsdrevet forskningsinstitution, som i 1950'erne byggede Danmarks første computer DASK.
Senere skulle RC (som Regnecentralen blev forkortet) konkurrere på markedsvilkår som landets første IT-virksomhed. Og det gik knapt så godt.
I 1979 går Regnecentralen i betalingsstandsning og arbejdere og ingeniører holder fri, mens virksomheden restruktureres.
En af dem var Knud Erik Hansen, som var udviklingsingeniør på RC's afdeling i Aarhus.
- Vi kedede os og måtte ikke rigtigt lave noget. Der var vi nogen, der sagde, kan vi ikke lave en mikrodatamat?
Ordet mikrodatamat lyder en anelse misvisende, når man tænker på størrelsen af den tids apparater i forhold til i dag. Men før det var computerne så store som klædeskabe eller større.
- Så på tre uger designede vi den her datamat. Vi lavede en prototype og fik den klar. Så kom den på udstilling, og da vi var blevet reorganiseret, kom den ud.
- Det var den, der kom til at hedde Piccolo.
Regnecentralen sælger mange af de nyudviklede Piccolo-computere til særligt folkeskolerne, og virksomheden ser ud til at være reddet.
Men i starten af 1980'erne laver en ung mand ved navn Bill Gates en aftale med verdens dengang største computervirksomhed IBM om, at deres computere skulle køre hans operativsystem Microsoft DOS - forløberen for Windows.
Problemet med Piccoloen og den opgraderede udgave, som fik navnet Piccoline, var bare, at de kørte et styreresystem som hed CP/M (Control Program for Microcomputers).
- Vi kiggede på operativsystemer i USA dengang og valgte Concurrent CP/M, for det var det smarteste, siger Knud Erik Hansen.
- Det var jo lidt af et fejltrin, når man kigger tilbage. Det var jo DOS, alle kom til at køre fremover, og vi valgte det andet.
Den CP/M-baserede Piccoline lanceres i 1984 - tre år efter at IBM PC'en begynder at bruge DOS.
På sigt er det en katastrofe, at Piccolinen ikke er IBM-kompatibel, forklarer Knud Erik Hansen.
- Skolerne klagede over, at man ikke kunne læse IBM-programmerne og disketterne.
- Det gik op for mig, at det var alvor i 1986. At det var den forkerte beslutning. Alle talte om IBM, og det kunne mærkes.
I 1991 køber det britiske selskab ICL, Regnecentralen. Året efter lukker produktionen i Danmark, og medarbejderne bliver fyret.
Tilbage i 1981 starter Michael Ringgaard til datalære på Sofiendalskolen i Aalborg hos den legendariske datalærer Erling Schmidt.
I dag er Michael Ringgaard systemudvikler hos Google, men dengang var han folkeskoleelev og gik i ottende klasse.
Hans møde med Regnecentralens Piccolo-computer var en skelsættende begivenhed.
- Det var helt klart starten på en livspassion med computere og programmering, siger han.
- Man skal huske, at de eneste computere vi havde, var sådan noget Commodore og spillecomputere til hjemmebrug.
Her var Regnecentralens computere helt anderledes. De kunne forstå det avancerede danske programmeringssprog Comal og det populære Pascal, som en ung dansker ved navn Anders Hejlsberg havde lavet værktøjet Compas til.
Sammen med de andre elever og læreren Erling Schmidt, programmerede Michael Ringgaard mange programmer. Seriøse programmer, der kunne noget. Ikke bare sjov og ballade.
- Vi byggede et program, der kunne lave optællinger til kommunalvalget og beregne mandater, fortæller han.
- Det var en stor sejr over DR, for det tog 45 minutter længere for DR at finde valgresultatet, end det gjorde for vores program.
Michael Ringgaard lagde ikke meget i kritikken af de dyre computere fra tiden i 1980'erne. Politik og økonomi var ikke lige det, han gik mest op i, forklarer han.
Men alligevel husker han godt hvordan IBM pludselig ændrede det hele. Og hvordan de gamle computere fra Regnecentralen blev stående på skolerne efter, at de var forældede.
- Tidligt var der de her ildsjæle som Erling Schmidt, der gik foran. Men op gennem 80'erne falmede den her entusiasme mange steder.
Erling Schmidt, som var datalærer i Aalborg fra tidligt i 1970’erne, sad også i Datalærerforeningen og arbejdede i perioder som pædagogisk konsulent for Regneselskabet.
Han forklarer, at der i 1974 kom en ny skolelov, der satte datalære ind som et muligt valgfag.
Men inden skolerne kom officielt i gang, skiftede regeringen, og loven blev lavet om, så datalære nu var erstattet af fotolære.
- Der lå en færdig læseplan i 1974, men den blev så parkeret i ti år. I de mellemliggende år gik skolerne dog bare i gang på ulovlig vis, siger han.
Formålet var at lære eleverne grundprincipperne. Erling Schmidt og de andre datalærere dengang vidste godt, at de specifikke programmer nok ikke kunne bruges ude i det virkelige liv.
- Det, de lærte, var forståelsen af, hvad en computer var. Hvad det ville sige at programmere. Den forståelse de fik med de her maskiner, var jo lige så god som på de andre, siger han.
- Det var en basal forståelse, det handlede om. Præcis som det altid har været i folkeskolen med matematik og dansk.
Erling Schmidt husker også kritikken dengang. Særligt af prisen på maskinerne fra Regnecentralen. Men han forstod den aldrig helt.
- Der var jo ingen, der satte spørgsmålstegn ved, at det var dyrt at bygge et hjemkundskabslokale med ovne, komfurer og så videre.
- Og det var faktisk billigere at indrette et datalærelokale.
I begyndelsen af 90'erne stoppede datalære som valgfag i folkeskolen. I stedet blev computere og EDB et såkaldt obligatorisk emne. Det betød, at eleverne skulle have undervisning i det, men at der ikke var selvstændige timer til det.
- Problemet var, at der faktisk var færre, der kom til at bruge EDB. For når alle har ansvaret, er der jo ingen, der har det, siger Erling Schmidt.
Trenden med, at computere og EDB gik fra at være specialviden til at blive en integreret del, forplantede sig også til samfundet.
I halvfemserne får flere danskere en computer i hjemmet. Og man vænner sig til nye måder at bruge teknologien på.
Ifølge Michael Ringgaard, systemudvikleren fra Google, går noget måske tabt her. Blandt andet fordi indsigten forsvinder.
- Der var et skifte fra, at man i starten af 80'erne købte en computer og så selv programmerede den til det, den skulle. I dag kan vi slet ikke forestille os det, siger han.
- Hvornår har du sidst købt en programpakke, pakket den ud og installeret den? Vi er vant til nu, at software bare findes på nettet. Vi tænker slet ikke over, at det er programmer, vi kører.
Han mener, det er vigtigt, at vi går tilbage til der, hvor det hele kom fra, for at sætte tingene i perspektiv.
For vi er blevet så vant til teknologien, at vi ikke kan se udviklingen bag.
- Mange vokser op i dag og har ikke nogen føling med de her maskiner, som vi nærmest er afhængige af i dag. Hvad er det egentlig, de gør?
En af IT-verdens helt store pionerer, Anders Hejlsberg, som programmerede nogle af de værktøjer Michael Ringgaard og de andre brugte, mens de gik i gymnasiet, er enig.
- På mange måder er det lige så vigtigt at forstå hvad programmering er, som matematik, siger han på en telefon fra Seattle i USA.
- Jeg kan næsten ikke forestille mig noget vigtigere end at vide, hvordan computere fungerer
- og at man ikke altid kan stole på dem.
I dag optræder han højt oppe på diverse lister over de vigtigste programmører i historien. Han er chef for Microsofts programmeringsdivision og har opfundet flere programmeringssprog.
Han forklarer, at de fleste lande havde deres egne sære maskiner. Og at det ikke er lige til at forklare, hvorfor netop Danmark har leveret en lang række superstjerner indenfor IT.
- Men det rigtige fundament var der fra begyndelsen. Vi havde vores egen EDB-industri fra starten af. Vores egen kultur omkring det, siger han.
- Men måske kan man sammenstille det med, at vi i Danmark altid har været villige til at investere i uddannelse.
Bertel Haarder synes stadig, at projektet med at få EDB ind i skolerne, var den rigtige beslutning her knap 40 år senere.
- Dengang mente man jo, jeg havde dygtige embedsmænd, og de mente, at man også skulle lære eleverne at programmere.
- Det griner man lidt af i dag. Men det er jo nemt at være bagklog. Men jeg fortryder ikke noget af det.
I disse dage har DR netop sendt tusindvis af bittesmå computere ud til næsten alle elever i 4. klasse i Danmark som en del af det, vi kalder Ultrabit.
Computerne er udstyret med bevægelsessensorer, termometre og meget andet. Og ideen er, at eleverne skal lære at forstå, hvad programmering er - og forstå hvordan en computer tænker og lære at tale dens sprog.
Michael Ringgaard, som selv fik sin passion for computere og programmering gennem Piccoloen, er stærkt begejstret for, at nogen igen forsøger at få computere og programmering ind i børnene "med modermælken".
- Jeg synes, det er en fantastisk ide. Og det viser, hvor utrolig en udvikling vi har gennemgået siden dengang, jeg startede i midten af halvfjerdserne, siger han.
- Dengang deltes fire skoler i Aalborg først om én computer. Og nu giver I en computer til hver elev.
I dag arbejder han for verdens måske største IT-gigant Google. Og programmerer på en computer, der er næsten tusinde gange hurtigere end en Piccoline eller Piccolo.
Men han ville ikke have undværet sin opvækst med Regnecentralens sære computere. Og han tror, de år var vigtige. Det var et benspænd:
- Jeg synes, der er mange tråde tilbage til det. Det kan godt være, at de her ting ikke har den store offentlige bevågenhed, men du kan bare se, at danskere har haft en stor indflydelse på IT. Også globalt, siger han.
- Og Piccoloen VAR en god computer. Det var de altså. Den var godt bygget.
Savner du den?
- Piccoloen? Hahahaha. Nej. Ikke på den måde. Det er nostalgi. Men den er sjov, fordi det var en afgørende periode, siger han.
- Og der var den her pionerånd, som selvfølgelig ikke holdt i længden. Men mange gange er det markedsmekanismer i højere grad end teknologien, der afgør den slags. Det er tilfældigheder. Og sådan er det.
Arne Jacobsens debatindlæg, der blev bragt i bladet Folkeskolen i 1996, opsummerer fint problemerne med den teknologiske udvikling i folkeskolen. Men også, at Piccoline-computerne faktisk gjorde, som de skulle. De var ikke problemet.
Problemet var, som så ofte før, tid og penge.
- Man bør dog ikke se bort fra, at maskinerne opfyldte et behov i undervisningen i en kort årrække, og at det med den slags isenkram går gevaldigt stærkt med alderssvækkelsen.
- Det er ikke blot et spørgsmål om at hoppe på det teknologiske tog nu, men også om kontinuerligt at forny det rullende materiel, således at det kan holde sig kørende på den skinnebredde, der hele tiden øges.
***
Michael Ringgaard har programmeret en emulator, så du kan prøve hvordan en Piccolo-computer fungerede. Prøv den her.
Credit
Tekst: Søren Bjørn-Hansen
Fotos: Rasmus Bukholt og DR
Grafik: Solvej Nygaard Gregersen, Lærke Kromann og Pernille Bækholm Sloth
Programmering: Casper Glumsøe Bach, Jesper Winther og Tommy Faldt Pedersen