En søndag på langs med den nyeste sæson af din yndlingsserie kan virkelig toppe skalaen for hygge, når du sluger det ene afsnit efter det andet. Og der er en grund til, at det gipper i dig for at se lige et afsnit mere.

I anledning af dr.dk-temaet 'Serieterapi' undersøger vi, om serier kan være mere end kulørt underholdning. Flere psykologer for eksempel anbefaler stressramte patienter at lade sig opsluge af serier - og flere danskere er blevet hjulpet af serier.

Men uanset om du bruger det til underholdning eller afstresning, så er man som seer i streamingtjenesternes og seriebagmændenes vold. Sådan kan det godt føles i hvert fald.

Skaberne af din favorit-serie har nemlig helt særlige greb, der gør, at du bliver holdt fast til skærmen time efter time. DR Viden har fået forskerne til at afsløre serie-skabernes tricks. Dem får du her.

Du arrangerer dig med slumretæppe og din kat/kæreste/kanariefugl, trykker play - og efter ti sekunder er du dybt, dybt inde i seriens verden, og du glemmer møder, aftensmad og lektier.

For når du bingewatcher en serie - altså ser mange afsnit i træk - så kan det hjælpe dig med at tænke på andet end din sure kæreste eller irriterende chef.

- En god serie aktiverer ofte dine følelser så meget, at du kan sætte dit liv på hold, siger Torben Kragh Grodal, der er professor emeritus ved Københavns Universitet. Her har han forsket i forbindelsen mellem filmanalyse og hjerneforskning.

Hvis du skal koncentrere dig om en serie i mange timer, skal den helst ikke være for kompleks. Det kræver nemlig mere af vores langtidshukommelse.

- Hjernen bruger meget energi på at regne ud, hvad der sker omkring os lige om lidt. Evolutionært har det været en stor fordel at kunne forudsige ting på den korte bane, så urmennesket ikke blev slået ihjel. Når du ser komplekse serier, der overrasker eller trækker mange tråde til tidligere afsnit, kræver det mere af din hjerne, end hvis det er en enkel serie, siger Andreas Lindegaard Gregersen.

Lige så snart intro-melodien starter, gibber det i dig. Din kat/kæreste/kanariefugl er overladt til sig selv, mens du hæver dit imaginære Game of Thrones-sværd til musikken. For din hjerne ved godt, hvad der venter dig nu: Intriger, kærlighed og drager!

Men allerede første gang du hørte kendingsmelodien, så gav melodien dig højest sandsynligt et indtryk af, hvilken slags serie du skulle se.

- Der er træk i forskellige serier-genrer, som komponisterne bag intro-musikken kan trække på. Kendingsmelodien er en markør, der gør, at hjernen mindes alt det, vi allerede har indkodet i vores hukommelse omkring serier, siger Mikkel Wallentin, der er lektor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i hjerne, sprog og musik, og fortsætter:

- Har du set flere serier, kan du afkode fra kendingsmelodien, hvad du i store træk kan forvente af serien på grund af dine tidligere erfaringer.

Pludselig pibler tårerne frem. Du ligger under dynen og hulker, mens din favorit-karakter endnu en gang har fået hjertet knust. Det kunne lige så godt være dig selv, der var blevet droppet. Du føler smerten og uretfærdigheden inde i hjertet, og du knuger katten/kæresten/kanariefuglen ind til dig.

Og det er faktisk helt naturligt.

- Film har cirka 90 minutter til at opbygge en "relation" til karaktererne. I en serie har de mange, mange timer til at opbygge relationer. Nogle gange fordelt over mange år. Skaberne bag en serie får mere tid til at opbygge miljø og psykologiske rammer, hvor hovedpersonen kan opnå en loyalitet med seeren, siger Torben Kragh Grodal og fortsætter:

- Så det er klart, at du kan komme til at føle en tilknytning, fordi du lærer karaktererne at “kende”.

Du kan føle en form for tilhørsforhold til særlige karakterer, fordi du kan sætte sig selv ind i de situationer eller følelser, der udspiller sig.

- Det kan koges ned til, at du bevidst eller ubevidst forestiller dig, hvordan du ville reagere, hvis det skete for dig eller en, du kender. Seriens univers behøver ikke være realistisk, men der skal være følelser eller situationer, som seeren kan genkende fra eget liv, siger Andreas Lindegaard Gregersen.

Derfor kan det også gøre ondt i sjælen, hvis din yndlingskarakter dør.

Torben Kragh Grodal forklarer, at vi i princippet burde kunne holde for øje, at det bare er fiktion. Men sådan fungerer hjernen og vores følelser ikke.

- Vi ved godt, at det er fiktion, men derfor kan følelserne godt blive meget stærke på grund af alle de input, vi får fra serien, siger han og fortsætter.

- Det kender du måske, hvis du lige har brug for at sætte en serie på pause, fordi indholdet bliver for meget - selvom du godt ved, at det er fiktion. Derfor kan du også gennemgå den her almindelige reaktion, hvis din yndlingskarakter fx dør, fordi følelserne er så stærke.