Mennesket vs. maskinen: Derfor er din hjerne vildere end de bedste computere
Din hjerne er mere kompliceret end verdens vildeste computere. Alligevel forsøger forskere at skabe en digital udgave af intelligens.
Mennesket vs. maskinen: Derfor er din hjerne vildere end de bedste computere
Din hjerne er mere kompliceret end verdens vildeste computere. Alligevel forsøger forskere at skabe en digital udgave af intelligens.
Vi mennesker har altid forsøgt at forstå vores hjerne ud fra vores kultur.
Vi har altid været klar over, at den gjorde os særlig i forhold til andre skabninger på Jorden. Engang så vi hjernen ud fra et religiøst synspunkt, fordi religion fyldte meget på det tidspunkt.
I dag vil vi gerne sammenligne hjernen med en computer, men hjernen er mere kompliceret at forstå end selv den vildeste computer.
Menneskets hjerne er stadig et stort mysterium, og det er en gåde for forskerne bare at finde ud af, hvad hjernen består af.
- Kompleksiteten af vores hjerne er helt unik. Menneskehjernen er det mest komplekse system, man kender til, forklarer Ali Amidi, der er adjunkt i neurovidenskabelig psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Så hvis vi skal forstå, hvorfor hjernen er så kompleks og overlegen i forhold til computere, er vi nødt til at dykke ned i, hvad vi ved om både hjernen og computeren.
Din hjerne fungerer grundlæggende ved, at celler, der kaldes neuroner, sender elektriske og kemiske signaler rundt via såkaldte forbindelsesceller og støtteceller. Hele balladen kaldes et neuralt netværk.
Hvor mange celler, der præcis findes i hjernen, ved vi ikke helt. Forskere mener, at der er mellem 86 og 125 milliarder neuroner, der hænger sammen med 100 billioner (ja, billioner - altså 1.000 milliarder!) forbindelsespunkter, og hele puljen vejer i gennemsnit 1,3-1,4 kg.
Det er eksempelvis svært at finde kreativitet et bestemt sted, fordi det er interaktion i hjernen, der gør os kreative.
Hjernen skal ses som et stort samspil, hvor det ikke bare er ét center eller en celle, der styrer hele maskineriet. Og selv når vi så småt forstår alle delene i hjernen, kommer der kun flere spørgsmål om, hvad der præcis sker i skallen på os.
- I klassisk videnskab er der en idé om, at hvis vi forstår hver enkelt lille del, så vil vi også forstå helheden. Men når vi skiller hjernen ad for at forstå hver enkelt proces, kommer vi ikke nærmere en forståelse af alt, hvad vores hjerne kan. Det er eksempelvis svært at finde kreativitet et bestemt sted, fordi det er interaktion i hjernen, der gør os kreative. De enkelte dele spiller sammen og skaber noget der er større, siger han.
Så det er virkelig, virkelig svært at sige, hvad menneskelig intelligens er, og hvor den kommer fra. Og her har menneskelig intelligens og computerintelligens noget til fælles: Det er også virkelig svært at sige, hvornår en computer er kunstig intelligent, og hvornår den er kunstigt dum.
Og de komplekse problemstilinger med den menneskelige hjerne bæres med videre, når vi skal sætte en finger på, hvad kunstig intelligens er.
Det er ikke som atomfysik, der handler om én bestemt ting. Kunstig intelligens er en del af det, vi gør med en computer.Thomas Bolander, lektor hos DTU Compute
- Der er ikke en præcis afgrænsning. Det er ikke som atomfysik, der handler om én bestemt ting. Kunstig intelligens er en del af det, vi gør med en computer. Spørgsmålet er så, om alt, vi gør, med computeren er kunstig intelligens. Det er det ikke. Vi opfatter jo ikke vores Word-program som kunstig intelligens.
Sådan siger Thomas Bolander, der er lektor hos DTU Compute, hvor han forsker i logik og kunstig intelligens. Han mener, som mange andre eksperter på området, at det er svært at definere kunstig intelligens.
Men hvis Word-programmet ikke er kunstig intelligens, hvad er så? Ifølge Thomas Bolander handler det om, hvad vi vil have computeren skal gøre og om den tilgang, den har til opgaven.
Man kan sige, at vi begynder at kalde computere for intelligente, når de ser ud til at have en vis grad af selvstændighed, når de løser opgaver, lidt som når teenagere smækker med døren.
- Det handler om særlige måder at programmere på eller særlige ting, som vi kan få computeren til at gøre. Kunstig intelligens er, når vi forsøger at få computeren til at overtage en menneskelig opgave. Når vi programmerer kunstig intelligens, er vi også inspireret af, hvordan mennesket løser problemer, siger Thomas Bolander.
Kunstig intelligens er altså et flydende begreb. Det kan være, når computere nogenlunde selvstændigt kan assistere os mennesker med en opgave, hvor den skal have inspiration fra menneskets måde at løse opgaven.
Sådan en menneskelig opgave kan for eksempel være at finde vej eller at huske på aftaler. Den personlige assistent i din smartphone eller din GPS kan benytte sig af kunstig intelligens, når de hjælper dig med de opgaver.
For en person, der aldrig har set en smartphone, vil den nok se meget intelligent ud, men sådan tænker du ikke på telefonen, hvis du har en. Grænsen for, hvad der er intelligent, flytter sig altså hele tiden.
Og lige nu er fremtidens håb for kunstig intelligens bundet op på tre buzzwords. Hvis du har hørt en smule om emnet før, er du nok stødt på dem.
Lars Kai Hansen er professor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og leder af sektion for kognitive systemer. Herunder forklarer han tre af de vigtigste begreber, som var det madlavning: Algoritmer, machine learning og deep learning.
Kunstig intelligens er allerede en stor hjælp i vores moderne samfund, hvor den har sneget sig ind i flere aspekter af vores liv.
Det er i opgaver, hvor du kan fodre systemet med masser af data, at den kunstige intelligens viser sit værd. Men generelt har kunstig intelligens problemer med de mere kognitivt udfordrende eller kreative opgaver, forklarer Aske Mottelson, der er Ph.D.-studerende på Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
- Kunstig intelligens har nemt ved at spille fire på stribe, for der er et vist antal mulige træk med bestemte udfald. Men skal computeren gebærde sig ude i den virkelige verden, kan du ikke bare give den regler. Der skal mere komplicerede modeller til, siger han.
Kryds og bolle er enkelt med få regler, men vores verden er fyldt med kompleksitet, nuancer og flerdimensionelle problemer, som ikke kan løses med computerskabte matematiske modeller og statistik.
Og det er en god nyhed for dig. Du og dine medmennesker er nemlig stadig specielle, for menneskehjernen er foran kunstig intelligens på flere områder.
Herunder kan du få en forklaring på nogle af de områder af din intelligens, der volder forskere i kunstig intelligens store kvaler.
