Bevidsthed er et abstrakt begreb, som er svært at definere. Det er blevet diskuteret på kryds og tværs i akademiske kredse i mange år, hvor mange mener, at bevidstheden adskiller mennesket fra dyr og andre væsner.

Nogle mener dog, at dyr er bevidste om sig selv, men det er svært at kortlægge. Andre spekulerer derfor i, om vi helt kan udelukke, at kunstig intelligens ikke også har en eller anden en form for bevidsthed, som vi bare ikke kan kortlægge?

Men én ting kan man konkludere - indtil videre: Kunstig intelligens har ikke en bevidsthed, som vi kender det fra mennesket. Det slår Malene Flensborg Damholdt, der er adjunkt ved Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med sociale robotter, fast.

Bevidsthed og intentioner er et stort emne inden for robotforskning, og hvis vi tillægger kunstig intelligens og robotter intentioner, giver vi dem så også moralsk forpligtelse?

- Når man siger, at et menneske har intention om at gøre noget, så er personen også moralsk forpligtet. Vi holder andre voksne mennesker ansvarlige for det, de gør, fordi vi tilskriver dem samme kompetencer, som vi selv har. Når vi tilskriver kunstig intelligens og robotter intentioner, så giver vi dem også de samme kompetencer, siger hun.

Man kan forstå det sådan, at hvis en chatbot siger noget, du finder dybt upassende, kan du tænke, at den med vilje forsøger at irritere dig, og at det kan den ikke være bekendt. Men det er intentioner, du tilskriver robotten.