Tarmen: 8 meter langt organ manipulerer dit helbred

Starter autisme i tarmen? Og kan man spise sig rask med donor-afføring? Nyere forskning viser, at tarmbakterier og helbred går hånd i hånd. Her får du fem eksempler.

Tarmen: 8 meter langt organ manipulerer dit helbred

Starter autisme i tarmen? Og kan man spise sig rask med donor-afføring? Nyere forskning viser, at tarmbakterier og helbred går hånd i hånd. Her får du fem eksempler.

Scroll for at læse

I dine tarme myldrer billioner af bakterier rundt. De bitte små mikroorganismer er komplet usynlige. Alligevel vejer de omkring 1,5 kilo tilsammen.

Tarmbakterierne kan beskrives som en kemifabrik. Alt i vores krop - fra hjerne til hjerte - påvirkes af de molekyler og nervesignaler, som bakterierne producerer og sender ind i vores krop.

Tidligere har forskere ikke vidst ret meget om vores tarmbakterier. De lever i mørke og tåler ikke ilt. Derfor er de næsten umulige at studere i et laboratorie.

Men de seneste år er teknologien kommet til hjælp, og i dag har DNA-sekventering gjort det muligt for forskerne kortlægge hovedparten af menneskets “mikrobiota” - videnskabens betegnelse for vores samlede pulje af tarmbakterier.

Og det har ført til en lang række af opsigtsvækkende opdagelser af, hvor stor indflydelse bakterierne har på vores sundhed - fysisk såvel som psykisk.

Alene sidste år var der 7000 forskningsprojekter om tarmen (mod 100 i 2001), der peger i retning af, at en usund eller bakteriefattig mikrobiota kan føre til alt fra psykiske lidelser til demens over kræft til Diabetes 2 og fedme.

Omvendt kan bakterierne også være med til at kurere sygdomme, der i dag er uhelbredelige.

Vi har allieret os med to eksperter og lavet en top 5-forskning om tarmen:

Det er ikke mængden af bakterier i tarmen, der tynger badevægten. Faktisk tværtimod.

Som et led i en stor, international undersøgelse har forskere analyseret tarmbakterier fra knap 300 danskere. Det viser sig, at en fjerdedel af os har op mod 40 procent færre bakterier end gennemsnittet. Den samme fjerdedel har desuden færre forskellige bakterietyper og en overvægt af bakterier, der giver betændelse i tarmen.

Og jo færre bakterier, desto flere kilo. Forskerne fandt nemlig ud af, at mennesker, der har få og mindre mangfoldige tarmbakterier, er mere overvægtige og mere tilbøjelige til at tage på i vægt.

Oven i hatten offentliggjorde et hold danske forskere sidste år en undersøgelse, der viser, at to bestemte bakterier i tarmen øger risikoen for type 2 diabetes. Forskerne “fodrede” mus med de to bakterier - et voilà: Musene udviklede insulinresistens og forstadier til diabetes.

Andre forsøg har vist, at tarmbakterier fra overvægtige mennesker kan gøre mus fede, mens tarmbakterier fra slanke mennesker får mus til at tabe sig.

Hvorfor nogle mennesker har få og dårlige tarmbakterier, der kan føre fedme og diabetes med sig, mens andre har mange gode bakterier, der holder dem sunde og slanke, ved forskerne endnu ikke med sikkerhed.

Meeeen, alt tyder på, at sund livsstil og kost er en afgørende faktor. Et højt indtag af grøntsager og et lavt indtag af animalsk fedt giver nemlig både flere og sundere tarmbakterier.

Måske.

Blandt andet mener forskere, at bestemte bakterier producerer nogle molekyler, som kan forstærke effekten af immunterapi, der anses for at være fremtidens behandling af nogle former for kræft.

Og så er der probiotika, som som Arlas markedsføringsafdeling i årevis har forsøgt at sælge som et vidundermiddel under sloganet ‘holder maven i balance’.

Du finder næppe kilden til et evigt godt helbred på bunden af et bæger med 500 gram hindbæryoghurt, men forskning tyder på, at probiotika kan bremse udviklingen af eksempelvis tarmkræft.

Probiotika er en betegnelse for levende organismer - særligt mælkesyrebakterier - som kan ændre sammensætningen af bakterier i mave og tarm til gavn for helbredet.

Japanske forskere har for nylig fundet frem til et probiotisk molekyle, der har en kraftig hæmmende effekt på kræftceller i tyktarmen.

Tyktarmskræft er en af de hyppigste kræftformer og rammer næsten 3.000 danskere årligt.

Omkring 7.300 danskere er ramt af Parkinsons sygdom, der er en af de mest almindelig neurologiske sygdomme.

Sygdommen opstår på grund af mangel på dopamin i hjernen, men hvorfor hjernens nerveceller pludselig stopper med at udskille dopamin, er lidt af en gåde.

Men måske spiller tarmbakterier en rolle. Flere nye forskningsprojekter peger i hvert fald i den retning.

Det har b.la. vist sig, at mennesker med Parkinson har en anderledes sammensætning af bakterier i tarmen end raske mennesker, som gør, at de producerer af nogle molekyler, som skader de celler, der danner dopamin.

Et forsøg har også vist, at mus, der får injiceret tarmbakterier fra Parkinsonpatienter, selv udvikler symptomer på sygdommen, mens tarmbakterier fra raske mennesker ingen effekt har på musene.

I otte år levede den danske stuntman Stig Günther med irritabel tyktarm og kronisk forstoppelse, indtil han gennem ihærdig research fandt ud af, at tarmbakterier fra en donor kunne være løsningen.

Stig Günther begyndte at eksperimentere med at sprøjte donorafføring op i sig egen tarm og siden lave kapsler med afføring, som ændrede hans bakteriesammensætning, så han til sidst blev rask.

Sidste år påbegyndte privathospitalet Aleris-Hamlet forsøg med Günthers kapsler med et håb om at kunne behandle de hundredtusindvis af danskere, der lider af irritabel tyktarm.

Også andre steder i verden eksperimenteres der med fæces-transplantation, og i forskningens verden er man godt i gang med at opbygge viden på området.

Flere forsøg på mus har vist, at transplantation af tarmbakterier fra mennesker, der lider af irritabel tyktarm og angst, ændrer både musens tarmfunktion og psykiske adfærd.

Omkring én procent af alle børn rammes af autisme. Forskere mener, at sygdommen kan skyldes flere ting: Genetisk arv og forandringer i hjernen er i dag de primære mistænkte.

Men tarmbakterier kan vise sig at være medgerningsmand. Ved at sammenligne raske museungers tarmprofil med profilen hos museunger, der har autistiske træk, har forskere fundet frem til ét bestemt stof, som er forøget 46 gange i de syge mus’ tarme. Giver man stoffet til de raske mus, bliver de også syge.

Til gengæld har en forskerne også fundet en bakterie, som kan kurere musene for de fleste af de autistiske træk igen.

På Arizona State University er man gået skridtet videre og har undersøgt 18 autistiske børn.

Børnene havde som forventet en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske børn, men da man gav dem afføring fra raske donorer, begyndte deres psykiske vanskeligheder efter nogle uger at aftage. Projektet varede syv uger og ved undersøgelser otte uger efter projektets afslutning, havde børnene det meget bedre psykisk.

Også andre psykiske lidelser såsom depression og angst kan skyldes en tarm i ubalance.

Denne artikel er en redigeret version af en tidligere artikel med samme titel, som blev udgivet 15. september 2017.

Credit


Tekst: Maria Lise Behrendt
Illustrationer: Mathis Duus Birkeholm

Kilder:
Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin på AU.

Københavns Universitet, NCBI, Københavns Universitet (2), Nature, Kræftens Bekæmpelse, NCBI (2), Nature, ScienceDaily, Ingeniøren, Aleris-Hamlet, Arizona State University, Dagens Medicin