Din hjerne er slet ikke bygget til det her - altså at læse.

Alligevel glider dine øjne hen over sætningerne lige nu, og du fanger meningen med bogstaverne.

- Det er helt unikt, at mennesket kan læse og stave. Det ser vi ikke hos nogen andre dyr. Det er noget, vi selv har tillært os.

Sådan siger Guinevere Eden. Hun er professor og neuroforsker ved Georgetown University i USA, hvor hun blandt andet forsker i ordblindhed.

Men hos cirka syv procent af danskerne volder bogstaverne problemer. De lider af ordblindhed.

- Den primære årsag til ordblindhed er et problem med at koble bogstaver og lyd sammen. Det er svært at koble det enkelte bogstav sammen med bogstavets lyd, siger Carsten Elbro, der er professor i læsning ved Københavns Universitet.

Et eksempel er det talte ord kat. Personer uden ordblindhed kan dele ordet op i tre lyde: ‘k’, ‘a’ og ‘t’. Derfor giver det mening, at der er tre bogstaver i det skrevne ord.

Men for mange personer med ordblindhed er ‘kat’ bare én eller to lyde.

Det gør det svært at læse, fordi man ikke kan stave sig igennem ord med de enkelte bogstavers lyde og dermed få et helt ord.

- Det samme gør sig gældende, når man skal stave, fordi man her er helt afhængig af lydene af de enkelte bogstaver for at danne ordet, siger Carsten Elbro.

Følgende er et forsøg på at gengive, hvordan en tekst kan drille personer med ordblindhed.

I teksten vil bogstaver nogle gange blive byttet ud med nogle, de ligner, eller nogle de lyder som. Nogle gange bytter bogstaverne også plads.

Med slideren kan du selv bestemme, hvor ofte tegnene bliver byttet om og/eller bytter plads.

Denne tekst er svær at læse. Det er fordi vi simulerer den oplevelse, som ordblinde kan have med tekst. For nogle er det en lille irritation men for andre kan det være meget hæmmende. I det følgende afsnit kan du læse om, hvordan ordblindhed faktisk kan ses i hjernen.

Ordblindhed kan vi se i hjernen

Men hvorfor er nogle ordblinde, mens andre ikke er?

Hvis vi tager et kig på hjernescanninger, kan vi se en forskel i aktiviteten visse steder i hjernen, når vi sammenligner personer med ordblindhed og personer med normale læsefærdigheder.

Når man læser, er mange områder aktive i hjernen. Det er blandt andet områder, som er vigtige for, at man kan forbinde noget man ser med sproglyde, at man kan genkende sproglyde og talte ord, og at man forstår talt sprog.

- Her udnytter man områder i hjernen, der oprindeligt blev udviklet til noget andet. Der er flere forskellige områder, der skal tale sammen på en særlig måde. Derfor er det ikke overraskende, at nogle kan have problemer med det, siger Guinevere Eden.

Når personer med normale læsefærdigheder læser eller skal stave et ord, er der aktivitet i alle tre områder.

Men hos personer med ordblindhed er der mest aktivitet i et område, som er vigtigt for opfattelsen af synsindtryk.

Personer med ordblindhed kan sagtens se ordet, men det er et problem at afkode ordets lyde, og hvordan de lyde bliver samlet til et ord.

Hjernen fortæller ikke alt

Både Carsten Elbro og Guinevere Eden understreger, at vi ikke ‘bare’ kan scanne folks hjerner og konkludere, om de lider af ordblindhed.

- Hjernescanninger er et godt redskab for forskere, men vi kan ikke bruge det til at lære noget om et enkelt individ. Her skal vi i stedet se på adfærden hos den person, vi udreder for ordblindhed, siger Guinevere Eden og fortsætter:

- Ved at se på adfærden kan vi få et overblik over personens svagheder og styrker, og hvor der skal sættes ind med hjælp.

En scanning kan vise mere eller mindre aktivitet i dele af hjernen, men den kan ikke sige noget om, hvordan det påvirker personen.

- Det vigtigste er, hvordan det påvirker adfærden og hverdagen for personen med ordblindhed, siger Carsten Elbro.

Ordene hopper og danser

Hvis vi kigger på ordblindhed helt overordnet, er mekanismerne bag meget ens for de fleste.

Det er forskelligt i hvor svær grad, man er ordblind, men kerneproblemet er, at det er svært at koble lyde og bogstaver sammen.

Men hvorfor beskriver personer med ordblindhed så ordblindhed helt forskelligt?

For nogle vibrerer ordene, når de kigger på en tekst, mens andre kløjes i forskellen på bogstaver som d og b.

Oplevelsen er forskellig alt efter, hvad man betragter som sit største problem. Det er helt individuelt.

Hvis bogstaverne bevæger sig, er det ofte i forbindelse med, at personer med ordblindhed skal læse en ny tekst, der er fuld af ord, de ikke er vant til.

- For personer med normale læsefærdigheder kan man ikke kigge på et ord uden at læse det. Vi vil med det samme og automatisk genkende ordene, siger Carsten Elbro og fortsætter:

- Men når personer med ordblindhed stirrer på en ny tekst, ved de ikke, hvad de kigger på. De kan ikke afkode ordene, og derfor kan det føles, som at ordene danser, flytter sig eller vibrerer.

P, q, d og b er alle ens

Mange med ordblindhed oplever, at de forveksler bogstaver som d og b, p og q samt n og u.

Det er der også en god forklaring på.

- Bogstaverne minder om hinanden af udseende og udtale. Når der er muligheden for forveksling, bliver man meget opmærksom på netop de bogstaver, hvor problemet virker størst - men problemet er det samme ved alle bogstaver: Man har ikke let ved at forbinde den rigtige lyd med det rigtige bogstav, siger Carsten Elbro.

Guinevere Eden forklarer, at forvekslingen mellem bogstaver er et udtryk for, at læsefærdigheden ikke er blevet udviklet, som den skal.

- Når børn skal lære at læse, tager de tit fejl af eksempelvis d og b, fordi hjernen er skabt til at se det samme objekt fra flere vinkler. Det skal man lære hjernen, at den ikke skal gøre, når det kommer til bogstaver, siger hun og fortsætter:

- Men hos personer med ordblindhed udvikler færdigheden sig ikke, og derfor kan de blive ved med at bytte om på d og b.

Både arv og miljø spiller ind

Du kan ikke arve ordblindhed.

Men ligesom med andre færdigheder som at være god til matematik eller at være musikalsk anlagt kan man arve, hvor gode forudsætninger man har for at læse og stave.

Derfor kan forskere se, at hvis en eller begge af dine forældre lider af ordblindhed, er der større risiko for, at du også får de problemer.

- Ordblindhed er en såkaldt multigenetisk belastning. Det betyder, at der er mange gener, der på hver sin måde kan bidrage til, om du har gode eller dårlige forudsætninger for at stave og læse, siger Carsten Elbro.

Hvis man har mange af de gener, der disponerer for ordblindhed, er risikoen større for, at man får læsevanskeligheder.

- Men hvis du får god undervisning i det rette tempo, kan du sagtens være disponeret for ordblindhed, men efterhånden lære at læse og stave som alle andre, siger Carsten Elbro og fortsætter:

- Hvis du omvendt får mangelfuld undervisning, skal du ikke være særligt disponeret for ordblindhed, før det bliver et problem.

Du kan blive en stærkere læser

Som med alle andre færdigheder gør øvelse mester. Men det kan være en hård kamp at blive bedre til at læse og stave.

- Det kræver hårdt arbejde. Det kan tage mange år, og det kan være meget energikrævende, fordi man laver øvelser ved siden af sin skole eller sit arbejde. Mange af øvelserne er gentagende, eller man bliver udfordret med ny tekst igen og igen, siger Guinevere Eden og fortsætter:

- I USA er der derfor firmaer, der sælger programmer, der kan ‘hjælpe’ med ordblindhed, hvor de påstår, at programmet kan ændre hjernen og løse hele problemet. Det skal man ikke hoppe på. Der er ingen nem genvej.

Med hårdt arbejde og de rigtige øvelser kan det lade sig gøre at blive bedre til at læse og stave.

- At få hjælp til sin ordblindhed ændrer ikke ved dine gener. Man får heller ikke længere ben af at løbetræne. Men man kan blive en hurtigere løber. Det samme gør sig gældende med færdigheden at læse og stave, siger Carsten Elbro og fortsætter:

- Det vigtigste er, at man får den rette hjælp fra en fagperson, der ved, hvor hurtigt man skal gå frem, og hvad det næste trin er, for at man hele tiden udvikler sig.

Hvis man lider af ordblindhed i svær grad, er det ikke sikkert, at man kommer på niveau med folk med normale læsefærdigheder - men man kan altid forbedre sig.

Credit


Artiklen er udgivet 6. oktober, 2021

Simulatoren i artiklen er udviklet i samarbejde med Randi Hedelund Jeppesen, DR's repræsentant for Ordblindeforeningen.

Tekst og research: Pernille Kjeldgaard


Grafik og animation: Ingeborg Munk Toft


Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen


Redaktør: Lasse From


Billedkilder: Colourbox, Picryl