Vilde vidunderlige bæver: Sådan bygger den imponerende huler og narrer fjenden
Bæveren dufter sig frem til sine favorittræer, når hulen skal samles.
Vilde vidunderlige bæver: Sådan bygger den imponerende huler og narrer fjenden
Bæveren dufter sig frem til sine favorittræer, når hulen skal samles.
Der skal samles grene. Hulen skal repareres. Der skal findes mad, og området skal patruljeres for at markere territoriet.
Der er nok at lave for en bæver, som du kan se her i seneste afsnit af ‘Vilde vidunderlige Danmark’.
Men hvordan ved bæveren hvilke træer, der skal fældes? Og hvordan kan den bygge en tør hule under vand?
Det har vi spurgt to bæver-eksperter om.
Hule med vandkig søges
Der findes utallige måder bæveren kan bygge sin hule på.
Hulen skal dog helst have en indgang under vand, så bæveren kan flygte fra fjender den vej.
Til en typisk bæver-hule finder bæveren et sted med lavvande og en forhøjning af land.
- På forhøjningen smider bæveren grene på som fundament. De laver konstruktionen, så indgangen er ved vandoverfladen. Herefter bygger de en hule af grene og mudder på fundamentet, siger Morten Vissing, der er zoolog ved AQUA Akvarium & Dyrepark.
Når hulen er færdig, bygger bæveren en dæmning, der får vandstanden til at stige. På den måde er indgangen under vand, som bæveren foretrækker.
- Bæveren er nemlig meget hurtigere i vandet end på land, hvor den kan være lidt kluntet, siger Morten Vissing.
Vandet kan også stige op og dække noget af hulen. Men det er ikke et problem for bæveren.
- Bæveren kan lave utroligt stærke konstruktioner. De fletter nærmest grenene sammen og bruger mudderet til at isolere, siger han.
Familien kommer først
At bygge sådan en hule og dæmning lyder som et job for mange bævere på en gang. Men det er faktisk ikke tilfældet.
Bæveren er nemlig et familiemenneske. Det er derfor kun mor og far, der bygger hulen til deres unger.
- Bæveren er territorial, hvilket betyder, at den vil beskytte sit område mod andre bævere, der ikke er i dens familiegruppe, siger Martin Mayer.
Han er postdoc i Faunaøkologi på Aarhus Universitet og har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling forsket i bæver-økologi.
I familien har bæveren også ligestilling. Arbejdsopgaverne hjælpes forældrene i hvert fald om.
- Hulen er bygget af begge forældre. Forskning har vist, at hunnen bruger lidt mere tid på at reparere hulen, mens hannen bruger mere tid på at patruljere området og afgive dufte i mudder for at afmærke territorie, siger Martin Mayer.
Både næse og mund må i brug
For at lave hule og dæmning må bæveren ud og fælde træer. Den elsker især birk, pil og bæverasp.
For at finde favorit-træerne må den bruge næsen.
- Bævere har en fremragende lugtesans, og kan på den måde kende forskel på forskellige træsorter, siger Martin Mayer.
Når træet er udvalgt, skal tænderne bruges. Heldigvis har bæveren tænder, der passer perfekt til opgaven.
- Bæveren har gnaver-tænder, og det smarte er, at de vokser hele livet. De skal slides og bruges for, at de ikke bliver for lange, siger Morten Vissing og fortsætter.
- Men tænder kan ikke klare det hele. Derfor har bæveren også meget kraftig kæbe og nakkemuskler, der gør den i stand til at gnave i træ.
Bæverens byggeprojekter har stor indvirkning på naturen.
- Bævere kan på fantastisk vis ændre det område, hvor de lever, ved at fælde træer, bygge damme og oversvømme områder, siger Martin Mayer og fortsætter.
- De kan lave deres eget habitat og derigennem også habitater for andre dyr. Bæveren bliver derfor også betragtet som en nøgleart, fordi den har så stor indflydelse på naturen og økosystemerne.
På forsiden er der en orange emalje, der er meget hårdfør.
Bagsiden af tænderne består af almindeligt tand, der ikke er ligeså stærkt som den orange emalje. Det betyder, at når tænderne bruges, bliver de slidt mere på bagsiden. Tænderne bliver på den måde spidset, så de er formet som en mejsel.
Kilde: Morten Vissing, zoolog ved AQUA Akvarium & Dyrepark.
Stilling: Zoolog ved Aquaakvarium og dyrepark.
Træ er livret om vinteren
Udover at have travlt med hule, dæmning, patrulje og holde styr på familien, skal bæveren også finde mad.
- Om sommeren lever den typisk af vandplanter, blade, græs og friske urter. Men det er alt sammen væk som vinteren, siger Morten Vissing.
Her går bæveren ned i kadence, og er mere inaktiv. Derfor må den også forberede sig på de kolde måneder.
- Bæveren har derfor et spisekammer ved hulen, hvor de har masser af grene. De spiser barken henover vinteren, mens de ligger inde i deres varme hule, siger han.
