Hvis du har fået lyst til at gå en tur i skoven efter at have set første afsnit af DRs naturserie 'Vilde, vidunderlige Danmark', er der her fem dyr, som du kan holde øje med.

De er alle rovdyr, der på hver deres måde er fascinerende.
Har du ikke set programmet, kan du se det her

Selvom den sjældne skovmår ser nuttet ud, er den et rovdyr og en habil jæger, der kan jage både på jorden og 'i luften'.

Den kan nemlig kravle i træer og springe mellem grene.

- Skovmåren er det eneste af rov-pattedyrene, som kan jage i trækronerne. Den udgør derfor stor fare for egern, som ellers lever beskyttet i træernes kroner. Skovmåren kan også snuppe fugle, der sidder og sover på en gren.
Det fortæller Sussie Pagh, der er seniorforsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
Men du skal være heldig, hvis du skal opleve det show ude i naturen. Skovmåren er nemlig meget sjælden, selvom den har været totalt fredet siden 1967.

- Mennesket er nok den art, som indirekte har mest indflydelse på skovmårens bestands størrelse, siger Sussie Pagh og fortsætter.

- Den intensive skovdrift og manglende biodiversitet er formentlig de væsentligste årsager til, at skovmåren er sjælden i Danmark.

I Danmark er skovene ofte splittet op, så der ikke er store sammenhængende skove, som skovmåren ellers elsker.

- Skovmåren lever helst i store, gamle granplantager eller i tæt løvskov, hvor der er mange gamle træer. Men moderne skovdrift betyder, at der er få gamle skove med meget gamle træer, så mulighederne er ikke altid gode for skovmåren, siger Sussie Pagh.

Når du tænker på insekt-familien guldsmede, så tænker du måske på en yndefuld og smuk skabning. Men bag det funklende ydre gemmer sig en dræber.

Det fortæller Louise Nordbjerg, der biolog og formidlings-og undervisningschef i Zoologisk have, København.

- Kigger vi på det engelske ord for dyret, dragonfly (drage-flue, red.), afslører det dyrets sande natur, som allerede kommer til udtryk i guldsmedens larvestadie. Guldsmedelarven har nemlig en kæbe, der er et særligt gribe-apparat. Den kan skydes lynhurtigt frem og fange et bytte.

De fleste guldsmede lever ved søer og ferskvandshuller, hvor de som larver æder orme, insekter, haletudser og små fiskeunger. Som voksne æder de andre insekter.

- De har en høj fangst-rate. De fanger op til 95 procent af det bytte, som de går efter. Til sammenligning viser en undersøgelse, at en løve fanger hvert tiende bytte, som den går efter. Guldsmede er et af de mest effektive rovdyr, siger Louise Nordbjerg.

Det skyldes to ting:

Guldsmeden har et skarpt syn, hvor den kan fokusere på ét bytte ad gangen.

- Hvis der er en sværm med masser af insekter, kan den indstille sigtekornet på ét insekt, siger hun.

Og så er den god til at manøvrere og bevæge sig lynhurtigt.

- Guldsmede har separate muskler i sine fire vinger, så de kan hurtigt vende 360 grader, flyve på hovedet, flyve baglæns og flyve over 30 kilometer i timen, siger Louise Nordbjerg.

Du har helt sikkert stiftet bekendtskab med ræven før. Måske har du set den død i vejkanten. Måske har den ryddet din hønsegård. Eller måske har du været så heldig at fange et glimt af den i levende live.

Men du kan også have hørt den "snakke" uden at tænke over det. Ræven har nemlig et enormt repertoire af lyde.

- Modsat rævens nære slægtning, hunden, så er der mere end 20 kald fra ræve. Det kan være alt fra høje, jamrende kald til dybe brummende lyde, pibelyde eller et rytmisk 'go go'-kald, der lyder som en hundehvalp, der er kommet væk fra sin familie, siger Sussie Pagh.

Der er dog ingen, der har afkodet hele rævenes "sprog" for at finde ud af, i hvilke situationer rævene bruger de forskellige lyde.

Men de forskellige lyde er måske også et tegn på, at ræven er så snu, som den har ry for at være.

- Selvom der ikke er lavet mange intelligens-forsøg, som der for eksempel er med kragefugle, så tyder det på, at ræven er snu og kan tilpasse sig nye situationer, som kræver, at den kan trække på andet end blot instinkter, siger Sussie Pagh.

Ræven er et af top-rovdyrene i Danmark, hvilket betyder, at den er øverst i fødekæden og ingen fjender har - udover mennesket.

- Mennesket er uden tvivl rævens værste fjende. Der nedlægges hvert år cirka 30.000 ræve ved jagt og regulering. Derudover dræbes et ukendt antal i trafikken, siger Sussie Pagh.

Men alligevel falder bestanden af ræve ikke meget. De har nemlig et smart modtræk.

- Høj dødelighed betyder flere hvalpe. Forskning viser, at ræve kan 'skrue' op for antallet af hvalpe, når bestandens tæthed falder. Hunræve har i gennemsnit 5,7 fostre i perioder med høj bestandstæthed og det stiger til 8,2 fostre, når bestandstætheden falder, siger Sussie Pagh.

Det sidste dyr på listen elsker også insekter. Stor flagspætte finder dog sit bytte inde i træernes bark.

Fuglen banker næbbet ind i barken og laver hul, så den kan komme ind til sit bytte, der ofte er sommerfuglelarver.

Men for at få fat på dem, har stor flagspætte et ekstra trick i ærmet. Den har nemlig modhager på spidsen af sin fire centimeter lange tunge.

- Både modhager og længden på tungen samt klistret spyt gør, at fuglen kan fange larverne inde i træet, siger Louise Nordbjerg.

Men hvor gør stor flagspætte af den lange tunge?

- Tungen kan ikke foldes sammen. Det betyder, at når tungen er tilbagetrukket, ligger den hele vejen fra munden, ned til svælget, rundt om kraniet og frem til den øvre næbkant, siger Louise Nordbjerg.

Når den store flagspætte hakker løs mod træerne for at finde føde, markere territorium eller bygge redehule, kan det kun klares på grund af en særlig hale, næbbet og klatrefødder.

- Næbbet vokser i takt med at det slides ned. Derudover er halefjerene stive, så spætten kan stå imod, når den hakker, siger Louise Nordbjerg, og fortsætter.

- Fødderne har tre fremadvendte tæer og en tå, der vender bagud. Det er typisk for fugle, men spætten kan vende en af de tre fremadvendte tæer ud mod siden. Det giver gode klatrefødder.

Og nu til et noget anderledes '#squad' end det, du hashtagger dine veninde-billeder med på Instagram.

Nemlig grævlinge-squad.

Grævlingen kan leve i klaner på 10-15 grævlinge. Herhjemme er de dog som regel seks til otte grævlinge.

Klanen lever sammen i et stort gravkompleks, der er et system af gange, hvor der er mange indgange til flere rede-rum under jorden.

Men selvom det lyder hyggeligt, kan det give lopper i pelsen.

- Derfor laver grævlinge små 'senge', hvor de lægger tørt græs i deres grav, som de kan sove på. De skifter tit sengehalmen og skifter endda hule, formentlig så de slipper af med lopperne.

Også når det kommer til toilet-vanerne, arbejder klanen sammen.

Grævlinge laver nemlig 'latriner' i form af en masse små huller i jorden, hvor de lægger deres ekskrementer. De laver afføringen direkte ned i hullerne, der alle er placeret tæt ved hinanden.

- Latrinerne bruges af hele klanen. Det er som fællestoiletter. Forskere har også spekuleret i, om grævlingerne også bruger latrinerne som fælder for skarnbasser, som grævlingerne nemlig elsker at spise, siger Sussie Pagh.

Udover skarnbasser lever grævlinge hovedsageligt af regnorme og hvirvelløse dyr, men de kan sagtens finde på at snuppe små fugleunger eller mus, hvis de får muligheden.

- Og så er grævlinge heller ikke bleg for at ødelægge et humlebi-bo, så den kan spise larverne, siger Sussie Pagh.