VIDEO Flere slag under bæltestedet: Se Clinton og Trump i heftig debat

Aftenens præsidentdebat bød både på undskyldninger og flere slag under bæltestedet.

- Ingen i dette land har været mere grov mod kvinder end Bill Clinton, lød det fra Donald Trump.

I nat mødtes de to amerikanske præsidentkandidater Hillary Clinton og Donald Trump i deres anden tv-debat.

Og man skulle ikke vente længe på de personlige angreb.

- Jeg har været uenig med tidligere republikanske nominerede om politik og principper, men jeg har aldrig været i tvivl om deres egnethed til at lede. Donald Trump er anderledes, sagde Hillary Clinton.

Ny præsident i USA

D. 20. januar 2017 blev republikaneren Donald Trump indsat som USA's 45. præsident. Følg dækningen her.

Se Tema

Trump undskyldte sine nedværdigende udtalelser om kvinder, men fik hurtigt vendt det til et angreb på sin modkandidats ægtefælle.

- Der har aldrig nogen i amerikansk politik, der har været så grov mod kvinder, som Bill Clinton har været, fortalte Trump, som også hævdede, at Hillary Clinton havde grinet af et 12-årigt voldtægtsoffer, da hun som advokat i 1980'erne forsvarede den mand, der var anklaget for overgrebet.

Se et udklip af de voldsommeste beskyldninger i debatten i videoen øverst i artiklen.